Tilfældets store magt – Daniel Kehlmann F
Daniel Kehlmann har igen skabt en veldrejet, medrivende fortælling. Denne gang om ambivalente forhold mellem fædre og sønner, en falleret hypnotisør og en genopstanden knokkelmand.
Citat
Min telefon vibrerer. Kan du kl. fem?
Hvorfor ikke nu??? skriver jeg. Ved siden af mig dytter en bil, det går op for mig, at jeg er midt ude på gaden. Derovre ligger restauranten, jeg går derover hver dag. Interiøret er afskyeligt, tjenerne er hovne, maden smager mig ikke. Men det er ligegyldigt, jeg er alligevel sjældent sulten, det forhindrer medikamenterne. Tjeneren rykker bordet væk, så min fede bror kan klemme sig ned på bænken. Jeg bestiller til os begge to, hvad jeg bestiller hver gang: spaghetti alle vongole. Jeg kan ikke lide muslinger, men der er en standsmæssig ret, ikke for meget, ikke for tungt, ikke for få kalorier, ikke for billig.
Telefonen vibrerer. Godt, så nu.
Martin spørger mig ud om økonomi og prognoser, jeg svarer et eller andet. Hvorfor sidder vi her, hvad vil han? Jeg kan ikke nu, skriver jeg. Hvordan forestiller hun sig mit liv, tror hun, jeg når som helst kan smide alting fra mig, bare fordi hun føler sig alene lige nu. Sidst på eftermiddagen, okay?
Forfatteren bag succesromanen OPMÅLINGEN AF VERDEN har igen begået en virkelig underholdende bog med lige dele humor, magi og tragedie. Vi følger tre sønner, hvis liv har udviklet sig ud fra præmissen om, at deres far forlod dem en dag i deres barndom, efter de alle havde været til et hypnoseshow.
Martin, den ældste, er en overvægtig katolsk præst, som har seriøse daddy-issues. Både med den biologiske af slagsen og med den almægtige. De to yngre brødre, tvillingerne Eric og Iwan, er hinanden fuldstændig lig, men selvom de er så tæt forbundne, at de kan føle, hvor i verden den anden er, vokser de op til at blive vidt forskellige individer. Eric bliver aktiespekulant med for megen fiflen med firmaets penge og Iwan kunstkender, kunstfalskner og varetager af dødsbo og værker fra kunstneren Heinrich Eulenböck, en noget ældre mand, som var Iwans elsker og partner.
De tre største af bogens kapitler foregår på den samme dag mange år senere, fortalt fra hver af brødrenes synsvinkel. Her snor historielinjerne sig ind i hinanden og lader de samme oplevelser gentage sig fra forskellige synsvinkler.
I legen med de forskellige jegfortællere får Kehlmann mulighed for at rulle den upålidelige fortæller helt ud. Specielt kapitlet fortalt af Eric, som er lige ved at få et nervesammenbrud og derfor ikke kan huske to sammenhængende ting, er interessant. Læseren bliver, som i citatet ovenfor, hele tiden fanget i en tvivl om rigtigheden af Erics oplevelser. Man kommer på detektivarbejde, hvilket er dejligt udfordrende.
Desuden sender Kehlmann også en hilsen til selve forfatterhvervet og sine tidligere bøger. Den hypnotiserede fraværende far, Arthur, er selv forfatter, og vi får at vide, at han i sine bøger bruger nogle af de samme greb, som Kehlmann selv har leget med. Også en anden upålidelig fortæller fra Kehlmanns tidligere bog JEG OG KAMINSKI optræder, nemlig den sørgelige kulturanmelder på Aftenavisen, Sebastian Zöllner.
Den magiske realisme i F er evigt præsent. Spøgelser huserer i beboelserne, en for længst afdød knokkelmand af et slægtsmedlem vender tilbage for at advare de enæggede tvillinger, og tarotkort og hypnose er mere virkningsfulde end selv udføreren bag deres magi, Den store Lindemann, gør sig klart – han er desuden en yderst fantastisk og ucharmerende skæbneændrende figur, som man støder på flere gange i bogen.
Linjen mellem netop skæbnen og tilfældet er usigeligt tynd, og en parallelisering til hollywoodfilmen ’Sliding Doors’ ligger lige for, når det gang på gang fremhæves, hvordan tilfældet styrer hovedpersonernes liv. Arthur skriver, da drengene er blevet voksne, en bog med netop dette udgangspunkt, og beskrivelsen af denne er essensen af F:
-En mands skæbne forgrener sig igen og igen gennem beslutninger eller lykkens omskiftelser. Hver gang bliver begge varianter beskrevet, begge som mulige livsveje, der begynder ved et og samme punkt. Stadig oftere blander døden sig, mellem en vellykket tilværelse og dens forfærdelige ende ligger der ofte kun et øjebliks uopmærksomhed eller et bitte tilfælde.
F leger med livets muligheder og umuligheder og med de tilfælde, som kan ændre på personernes livsbaner. Det er Kehlmann, når han er bedst, og det er ikke så lidt at sige!
