Tør etik – Knud Ejler Løgstrup DEN ETISKE FORDRING
Et af de mere veludviklede danske bidrag til moralfilosofien, men omtrent lige så tørt i stilen, som de oblater, det giver mindelser om.
Citat
Uselviskheden kan aldrig åbenbare sig umiddelbart i en handling, så den udenforstående skulle kunne se og konstatere, at den er øvet i lydighed mod den radikale fordring. Det er og bliver en sag mellem den enkelte og fordringen og kan kun være genstand for den udenforståendes gisning eller tillid. Man kan ikke på en handling se, om den er øvet i uselviskhed eller af egoistiske motiver.
Alene titlen på det i forvejen uudholdelige omslag er nok til at lulle ellers læselystne personer i søvn. Bogen udkom første gang i 1956 og indholdet er interessant nok – et opgør med traditionel, regelbaseret etik med rod i denne eller hin metafysik, til fordel for en udvikling og en modning af den ’etiske intuition’, mennesket allerede besidder.
Løgstrup tager udgangspunkt i, at menneskets grundvilkår – bl.a. at det er et socialt (og hermed socialt afhængigt!) væsen – medfører en bestemt type fordringer for gøren og laden, dvs. en bestemt etik – heraf titlen. Løgstrup undersøger, udvikler og diskuterer herefter denne fordring på baggrund af bl.a. litteratur, filosofi og, i særlig grad, Det Nye Testamente. Selvom Løgstrup søger et ‘rent humant udtryk’ – dvs. ikke-religiøst – så betyder denne inspiration fra Biblen, at bogen (for nu at bruge et neutralt udtryk) er kristendomskompatibel (Løgstrup var teolog af profession).
Denne kompatibilitet er dog ikke det eneste teologilevn – bogen er skrevet i den velkendte præsteagtigt docerende-prædikende stil. Fx taler han ikke om Biblen, Det Nye Testamente eller Jesus, men anvender konsekvent vendinger som ‘Jesus af Nazareth’, ‘Jesu forkyndelse’ eller sågar hele smøren: ‘Jesus af Nazareths religiøse forkyndelse’, når han taler om evangelierne. Lidt tungt’ ligesom det kaster et mistænkeligt (læs: religiøst) skær over ‘det rent humane udtryk’.
Endelig bidrager flittig brug af omvendt ordstilling og anvendelse af fx ordet ‘thi’ til bogens søvndyssende kvaliteter.
Når man alligevel ikke bare sådan lige kan tillade sig at kassere bogen, er det af flere grunde. Løgstrup vandt særligt i 70’erne almen accept og udbredelse, og han havde desuden sit folkelige gennembrud i denne tid pga. sit engagement i kultur- og samfundsdebatten. DEN ETISKE FORDRING anses almindeligvis for Løgstrups filosofiske hovedværk, men der er på samme tid tale om tilgængeligt stof, da han holder sig fra fagbegreber og i stedet baserer sig på en form for ’common sense’ (der ofte nærmer sig det lommefilosofiske). Endelig må man rose Løgstrup som en skarp iagttager af dagligdagens situationer og psykologi, og af hvordan etiske problematikker opstår – ikke blot for højtsvævende filosoffer, men for hver af os i konkrete hverdagssituationer.
Han er god nok, ham Løgstrup. I citatet til højre gør han fx op med en udbredt fejltagelse blandt mere rigide moralfilosoffer, der i sidste ende gerne vil kunne dømme andre på baggrund af deres etik. Dertil er Løgstrups projekt væsentligt mere modent – at udvikle den etisk intuition der findes i forvejen i alle mennesker. Men han er noget tør og præsteagtig i sin stil. Det kan selvfølgelig også være udmærket til godnatlæsning.
