Tough love – Emily Maguire DYRET MED TO RYGGE
Den unge australiers debutroman er fyldt med pervers sex i en sådan grad, at historien om den unge Sarahs saftige affære med engelsklæreren mr. Carr gradvist bliver ufrivilligt virkelighedsfjern.
Citat
Han tog alt tøjet af, satte sig i skrædderstilling på sengen og kiggede på hende. Han prikkede hende i øret og så i halsen og til sidst i maven. Hun smilede og lod ham slå hende i ansigtet og nive sig i kinderne. Hun reagerede ikke, selv ikke da han trak hende så hårdt i håret, at det sved i huden i hendes pande… Da hun ikke reagerede, blev han træt af legen og forsøgte at tage tøjet af hende. Hun sagde nej, og da han så prøvede alligevel, slog hun ham i ansigtet. Det ophidsede ham; han bakkede væk fra hende og begyndte at onanere.
Det lykkedes Emily Maguire (født 1976) at skabe lidt af en skandale i hjemlandet Australien med DYRET MED TO RYGGE, da romanen udkom i 2004. Den handler om den yndige Sarah Clark. Hun elsker Shakespeare, Donne, Pope, Dickinson – og sin 24 år ældre engelsklærer, mr. Carr. De to indleder et hedt forhold, da Sarah er 14, men omstændighederne tvinger dem hurtigt fra hinanden.
I otte lange år forsøger Sarah at genfinde lidenskaben og har sex med alt og alle. Bortset fra stakkels Jamie – Sarahs nørdede, astmatiske ven, som er dybt forgabt i hende og altid er klar til at tørre blod, sæd og tårer op, når hendes mænd har været for hårdhændede. Sådan går livets sin sælsomme gang, indtil mr. Carr dukker op igen, og han og Sarah kaster sig ud i et brutalt og destruktivt forhold.
DYRET MED TO RYGGE forsøger at binde det poetiske og det perverse sammen. ’Det er grænseløs digtekunst at kneppe’, indser Sarah tidligt i romanen, men jo længere romanen bevæger sig ud i skildringen af det seksuelle som en grusom, dyrisk urkraft, jo mindre rigtig virker den sidestilling. For der er ikke noget poetisk over Sarah og Carrs forhold. Det er to mennesker, der boller, kradser, kysser og slår hinanden, og selv ikke den række højtravende litterære citater, bogen byder på, kan gøre det til mere end det.
Et af romanens store fejltrin er, at den ikke giver en spiselig forklaring på, hvorfor Sarah og mr. Carr har brug for hinanden, og hvorfor forholdet mellem de to intelligente litteraturelskere får en så voldelig og primitiv karakter. Derfor bliver den også efterhånden uforståelig og i sidste ende umulig at relatere til. Romanen slipper sit greb om virkeligheden og forvilder sig ud i et mørke, den ikke er i stand til at kaste lys over.
Den flade og karikerede persontegning er med til at gøre romanen utilsigtet virkelighedsfjern. Det begynder ellers godt, og specielt Sarah og Jamie tegner til at blive spændende bekendtskaber i starten. Men som handlingen skrider frem, bliver Jamies tålmodige og fromme karakter utroværdig. Det samme gør Sarahs fordrejede luder/madonna-rolle, der gør hende kontrastfyldt, men ikke giver hende dybde.
Hertil kommer, at mange af romanens bifigurer er pinligt skabelonagtige. Fx den ølbøvsende liderkarl Mike, som er ’en rigtig mand’, som den slags nu tager sig ud i de mest fordomsfulde afkroge af det kvindelige sind. Han ser en pige og siger: ’Åh, mand, det vil jeg gerne have noget af’, mener at alle kvindelige gåder kan forklares ved, at det er ’den tid på måneden’ og virker aldeles uinteresseret i alt, der ikke fører til sex. Helt ærligt!
Emily Maguires tanke har været at skabe et kontroversielt værk om forbudt kærlighed i vor tid. Det ikke-dømmende blik på forholdet mellem lærer og elev vil måske støde nogle. De utallige voldelige sexscener måske også. Men for de fleste vil scenerne ødelægge håbet om, at romanen har en seriøs ambition om at pirke til nutidens seksuelle tabuer. Med den irriterende insisteren på det uforståeligt makabre udtværer DYRET MED TO RYGGE den bindestreg til virkeligheden, der kunne have gjort den interessant.
