Transnordisk litteraturfest – KRITIKER #8
Hvem råber højest? Det bliver måske fremtidens grundspørgsmål for litteraturen ifølge flotte ”nordisk tidsskrift for litterær kritik og essayistik” KRITIKER.
Smal litteratur er pludselig ikke helt så smal, når man, som tidsskriftet KRITIKER gør, overskrider landegrænserne i de hver især små nordiske sprogområder Sverige, Norge og Danmark, og anmelder plus kloger sig over den mest kreditværdige litteratur herfra. KRITIKERS entrepenante forsøg på at skabe (eller udvikle? litlive.dk og afsnitp.dk har også gjort sit) et fælles nordisk forum for litteratur er prisværdig, og i hvert fald lukker forsøget nyt vand ind i det plumrede bassin, der er tildelt litteraturen i Danmark. Først og fremmest: Tak for det.
Jeg kan ikke lade være med at hæfte mig demonstrativt udpenslende ved det flotte og nytænkende layout, som KRITIKER kommer i. Tidsskriftets 128 bløde sider er mestendels udfyldt med anmeldelser, essays og interviews, der er sat i en bred spalte med plads til flankerende noter (læserens egne og teksternes fortrykte). Denne grafiske regelmæssighed brydes af tidsskriftet sekundære element enqueterne (og forordet), der er opsat i tre slanke spalter pr. side. Den markante grafiske forskel på de to grundelementer gør, at det ikke virker forvirrende, snarere rytmisk pirrende, at de to bestanddele er flettet grundigt ind imellem hinanden i tilsyneladende tilfældig orden.
Nummeret handler mestendels om litteraturens nye fremtrædelsesformer, som i alt andet end den traditionelle bogs fremtrædelsesformer (undtaget såkaldte artist’s books, som Thomas Hvid Kroman skriver virkeligt informerende om. De gør et ekstra nummer ud af at være bog og tæller med som ikke-bøger). Tekster findes ikke længere kun i bøger men i høj grad også live som oplæsninger og på nettet – og dét vel at mærke på oplæsningens auditive præmisser og internettets frit linkende og selvdistribuerende betingelser. Som redaktionsmedlem Daniel Floman så billedskønt beskriver det, er autonomibebrebet stendødt alt imens teksten opløses og begynder ‘at se ut som ett knappnålshuvd på Empire State Building – det er omöjligt at inte märke den stad som sjunger rundt omkring den.’
Som et afspind heraf præsenteres og diskuteres den amerikanske retoriker Richard Lanhams mesteridé om en ny såkaldt opmærksomhedsøkonomi. Det er og bliver vanskeligt at fastholde en materiel og varebaseret ejendomsret over tekst, f.eks. en internettekst, og Lanham forsøger at beskrive en ny økonomi, som handler om form og fordelingen af opmærksomhed og ikke om indhold og fordelingen af penge. Lanham mener yderligere, at hele konceptet med at distribuere tekst i codex-bøger, der kan ejes, har haft sin tid som altdominerende distributionskanal.
Norske Kari Løvaas spørger med rette om opmærksomheden så vil fordele sig retfærdigt i sådan et neoliberalt system, som Lanham beskriver. Det ser jo ikke just ud til at varerne i en vareøkonomi fordeler sig jævnt? Vi får se, hvem der evner at råbe højest.
