Tungmetallisk – Jens ’Jam’ Rasmussen HEAVY METAL – 40 ÅR MED HÅRD ROCK


Historien om heavy metal og dens utallige subgenrer ridses op med rund og kyndig hånd. Har man hang til det hårde, er ’Jam’ Rasmussens bog en rejse, man ikke bør snyde sig selv for.

Citat

Via musikkens kraftfuldhed, volumen og konstruktive aggressivitet, kan metal virke som det ultimative musikkick, og det er sandsynligvis derfor, at mange mennesker vælger den hårde, tunge rockmusik frem for andre kulturelle inputs – eller som oftest: som et supplement til disse. Metal kan være både skarp, kritisk, eksplicit, hadsk, chokerende, provokerende, moralsk udfordrende, endda anstødelig og jo, perfid, stupid, floskelbetændt og underlødig, men metal er ikke nogen demokrati-nedbrydende enhed, der søger det fascistoide parallelsamfund. Tværtimod er heavy metal efterhånden blevet en mere og mere samfundsintegreret musikkultur, når ellers den har fået adgang og rum; hvilket den så langtfra altid har haft. Til gengæld har den sparket døre ind og hoppet over, hvor gærdet var højest.

Da britiske Deep Purple i sommeren 1970 gæstede KB-Hallen umiddelbart efter udgivelsen af deres album ’In Rock’, var det ikke alle, som var udelt begejstrede. Hør blot, hvad Informations udsendte Erik Wiedemann fik ud af koncerten:

– En temmelig anstrengende oplevelse, når jeg – og ikke publikum – skal sige det. Musikken vist nok symptomatisk for en stadig mere dominerende tendens på beatområdet, hen mod det tomme gejl, fagter og gas i en uendelighed, ophidselsen for dens egen skyld. Masturbations-musik, om jeg må være så fri.

Der er sket meget siden 1970, og heavy metal-musikken er ikke længere (udelukkende) noget, som associerer til obskur undergrund og ritualsataniske dyredrab i dunkle skove. Mastodonter som Metallica og AC/DC har for alvor bragt den hårde musik ud til de brede masser, og nu skrives så et nyt kapitel med en fuldfed bog fra rockjournalisten Jens ’Jam’ Rasmussen.

HEAVY METAL har overordnet set tre fikspunkter: Europa, USA og Danmark. Historien starter i heavy metals ’år 0’, 1970, hvor Birmingham-bandet Black Sabbath udgav deres genredefinerende debutalbum, og vi bevæger os så ellers fremad i tid, alt imens perspektivet skifter mellem Europa og USA. Det er bogens styrke, at ’Jam’ Rasmussen konstant laver afstikkere til den danske scene og analyserer efterdønningerne fra metallens milepæle. Vi følger Black Sabbath og Led Zeppelin på tidlige øvelsesturneer i Danmark, og det illustreres, hvordan de klassiske album fra udlandet inspirerer danske bands som Mercyful Fate og Artillery til at udvikle lyden af dansk metal i 80’erne. Det er interessant og oplysende at følge denne nedsivning gennem vækstlagene.

En bog som HEAVY METAL er altid i fare for at ende som opremsning af en uendelig række bands og musikere, men Jens ’Jam’ Rasmussen går heldigvis ikke i den fælde. De største og vigtigste gives en grundig behandling, mens andre nævnes kort som del af en strømning. Det fungerer fint, og det giver samtidig lyst til selv at dykke ned i den mudderpøl af bands, som kun perifert berøres. Man kunne godt have ønsket mere fyldige portrætter af nyere metalfænomener, som eksempelvis svenske Opeth, amerikanske Nile og polske Behemoth, men det er grundlæggende et spørgsmål om petitesser og præferencer.

Hvad dækningen af den nutidige danske metalscene angår stjæles billedet for det meste af det storhittende groove metal-band Volbeat, men også mindre grupper som HateSphere og Mercenary får en solid gennemgang, og man må som læser gang på gang glæde sig over den diversitet og kvalitet, som er at finde i såvel den danske undergrund som på overfladen.

Jens ’Jam’ Rasmussens voluminøse og rigt illustrerede bog er en hymne til metal og en lovprisning af den poetisk-falliske udsender af rå og ren energi: elguitaren. HEAVY METAL bæres frem af den kærlighed, forfatteren nærer til den hårde rock, men samtidig også af den nostalgi, der uvægerligt følger med, når man selv genoplever svundne dages lydspor.

Skrevet af Troels Hughes Hansen

Cand.mag. i fransk, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet. Litterær omnivor, men med en særlig forkærlighed for Célines maskingeværsprosa, Dostojevskijs hysteriske delirium, Bernhards udfald og Bukowskis fuldemandssnak. Kort sagt alt, som rabler.Redaktør på LitteraturNu.

Skriv til Troels

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *