Foråret har nu varet over halvandet år i den arabiske verden, og overalt har de revolutionære bølger rusket i de gældende sociale og politiske normer. Eller, sådan næsten overalt. For med den seneste tids omvæltninger i baghovedet er det bemærkelsesværdigt, hvor uberørt situation i Israel/Palæstina har været af Det Arabiske Forår. Der er med andre ord ikke meget nyt under den bagende sol i det hellige land, og trods fortsatte fredsforhandlinger har en politisk løsning på konflikten mellem israelere og palæstinensere stadig lange udsigter.Det er ingen hemmelighed, at staten Israel er mester i at lege gemmeleg med konventionerne, og gennem mange år er den palæstinensiske befolkning bogstavelig talt blevet trængt længere og længere op i en krog. En kronisk hovedpine for palæstinensere og rettighedsforkæmpere er den kontroversielle kamp mod terror, der siden 2002 har taget fysisk form med opførelsen af et mere end 700 km langt bæst af en mur. Murens officielle formål er at holde Hamas-krigere fra Gazastriben ude af Israel. Men reelt gør den livet surt for alle palæstinensere på Vestbredden og strækker sig som et grimt ar til minde om konfliktens blodige natur. Det er denne mur, der lægger navn til tegneserien OVER MUREN af franske Maximilien Le Roy.OVER MUREN fortæller historien om den unge palæstinenser, Mahmoud, som Roy mødte på en rejse til Vestbredden. Mahmouds liv er der ikke meget ved: ’Vaskepulver, slik, sodavand, hygiejnebind, krydderier… Det er mit liv’. Han er ekspedient i familiens købmandsbutik, men drømmer om at leve af at tegne. Desuden drømmer han om europæiske damer uden tøj på, og det er forelskelsen i den bedårende Audrey, der driver Mahmoud til illegalt at ville krydse muren.

Historien bevæger sig i et roligt tempo, og forfatteren bruger ikke meget krudt på mortergranater og bilbomber. I stedet lader han OVER MUREN være en nærmest dokumentarisk fremstilling af hverdagen, som den ser ud for en helt almindelig palæstinenser på Vestbredden. Og det er som udgangspunkt interessant nok at høre den indebrændte Mahmouds fortælle om sin familie, om Audrey og om israelske soldaters ydmygelser og overgreb. Desværre kan forfatteren ikke dy sig for at gøre Mahmoud til talerør for en belærende lommefilosofi, der er skrevet i et så mekanisk sprog, at hovedpersonen mister troværdighed. Tørt som ørkensandet udbryder han pludselig:

– Vi må ikke helliggøre offerrollen som sådan, vi må huske, at gårsdagens undertrykte kan blive fremtidens undertrykker og vice versa.

Tilbage sidder man med følelsen af, at man snarere lægger øre til en peptalk fra en af Amnestys gadesælgere end til en forurettet mands livshistorie. Og det er både kedeligt og synd.

Den visuelle side fungerer til gengæld upåklageligt. Grundfortællingen leveres i brun- og gråtonede billeder, der harmonerer godt med skildringen af Mahmouds grå hverdag. I skarp kontrast hertil er de skitser, der forestiller Mahmouds egne, både farverige og abstrakte. Sammen med en række fotos til sidst minder disse om, at Mahmoud rent faktisk findes. Og heri ligger bogens styrke. For hvis man ser bort fra de til tider kiksede replikker, er Mahmoud på mange måder et spændende bekendtskab. Hans udlægningen af konflikten er i sagens natur himmelråbende subjektiv, og netop derfor er den interessant og menneskelig. Og på det punkt er OVER MUREN vellykket, da den kaster lys over en vrede, frustration og afmagt, som de fleste palæstinensere uden tvivl kan nikke genkendende til.