Tysk 60’er pastiche i sorte streger – Arne Bellstorff BABY’S IN BLACK
Baby’s In Black er titlen på den sang, The Beatles i 1964 skrev til den tyske fotograf Astrid Kirchher, der mistede sin kæreste Stuart Sutcliffe i en alder af 21. Det er også titlen på den nye graphic novel fra tyske Arne Belstorff, som giver et mesterligt og fascinerende indblik i deres kærlighedsaffære til de vilde toner af upcomming Beatles og Hamburgs hipstermiljø i 1960’erne.
Historien har det hele. En rørende kærlighedsfortælling, et band på vej mod stjernerne og et flashy miljø, der emmer af arty undergrund, frigjorte boheme-figurer og sort 1960’er coolness. Det er en stor mundfuld, som den tyske tegner og forfatter Arne Bellstorf vælger at gabe over, når han tager fat på fortællingen om tyske Alice Kirchher og britiske Stuart Sutcliffe – den femte Beatle – der kun nåede at blive 21 år gammel, før han døde af en hjerneblødning. Historien er tidligere skildret i filmen Backbeat fra 1994, og nu vælger Arne Bellstorff at tage den op i sin sorte streg og give den nyt liv gennem mere end 200 siders dragende og vellykket tegnefortælling.
Det er kærligheden, det lurende mørke og det levende kunstnermiljø, som er drivkraften i romanen, der kredser om livets skrøbelige højdepunkter med døden som en underliggende og sort skygge. Den sorte farve er et gennemgående motiv i fortællingen, som er holdt i grå nuancer, og som understøtter budskabet om, at mørket er et uvægerligt grundvilkår i tilværelsen. Mørket er til stede hele fortællingen igennem. Det er i de dunkle barer ved nattetide, at kunsten for alvor lever og ånder. Det er de blege unge, som med deres stramme, sorte, højhalsede bluser giver kunstscenen kant, og det er med mørket som inspiration, at Astrid og Stuart kan give sig hen til deres fremtidsdrømme. Alt sammen skildret gennem Arne Belstorffs personlige og elegante tegninger.
Men det er frem for alt kærligheden, som er i centrum. Selvom mørket er til stede som en subtil påmindelse om romanens tragiske tilsnit, er det i de lyse øjeblikke, at fortællingen for alvor træder i karakter, og sætter tyk streg under, at Arne Belstorff roligt kan lægge sig til rette i kategorien over nye talenter fra det tyske graphic novel miljø. Specielt kærlighedsscenerne, hvor Belstorff vælger at lade Beatles naivt-uskyldige tekster fungere som overskrift til Astrid og Stuarts spirende affære, fremkalder han en sød og fin ramme om de to hovedpersoner, som præger hele romanens stemning. Med sine rene linjer, enkle tableauer og mundrette og sympatiske dialoger rammer han en fin balance mellem enkelhed og dybde, som gør handlingen levende, medrivende og frem for alt giver læseren en ægte fornemmelse af at være til stede.
Arne Bellstorff har i sin research til sin roman haft et tæt samarbejde med Astrid Kirchher, som ellers har forsøgt at holde sig uden for offentlighedens opmærksomhed. Hun skulle efter sigende have fortalt, at Belstorffs roman var den helt rigtige form for fortidens fortælling. Man kan kun give hende ret, når man allerede på første side lader sig forføre af BABY’S IN BLACK.
