Den Ultimative Forlagsguide 2025

I 2020 udgav vi Harald Toksværds forlagsguide til den udgivelsesparate frænde i nød. Den har lige siden været vores mest læste artikel. Her kommer endelig den opdaterede version til 2025, med mange, mange flere forlag og cirka ligeså meget galde.

Så gik den ikke længere. Du har kastet alle gode råd for vinden og begået dit livs fejl. Du har skrevet en bog.

Efter alt imellem ét og ti års tom stirren ind i et Word-dokument er du endelig gradueret til PDF, og hvad der hidtil har været tom knævren på det lokale værtshus om, hvordan du kommer til at omvælte hele det litterære parnas, skal nu endelig til at have én eller anden form for værdi (udover titusinde ubetalte arbejdstimer og utallige nætters tvivl og anger). I hvert fald må den ud, som en savtakket nyresten. Du skal have dig et forlag.

I dit hjerte ved du selvfølgelig, at kun Gyldendal kan gøre den ære, med reklamebannere på metrostationerne og ugentlige ture i Deadline. Men du ved (forhåbentlig) også, at chancerne dér er lidt slatne. Og det vigtigste er efterhånden bare, at du kan få lov at have den i hånden, og dele den ud som fødselsdags- og julegave, med total selvironi, de næste mange år. Men hvem er så værdig til at gøre din paranormale Young Adult erotiske thriller til virkelighed? Er der overhovedet nogen, der forstår behovet for en postmoderne udforskning af cyborg-feminismens transhumanistiske potentiale skrevet udelukkende i binær kode?

Det er ikke let at finde rundt i den jungle af mikroforlag, udgivelsesforeninger og opkøbes-snart-af-Gyldendal-forlag, der er Danmarks litterære markedsplads.
Men frygt ej, rejsende; jeg er her for at hjælpe. Velkommen til Den Ultimative Forlagsguide.

Men først, et benspænd: fra redaktionens side har der været en vis bekymring for mit mentale helbred, hvis jeg skulle give mig i kast med opgaven uden nogle formelle begrænsninger, så vi har opstillet en række kriterier for, hvornår et forlag er kvalificeret til guiden. Det skal:

– have udgivet mindst fem værker.

– have udgivet original, dansk skønlitteratur.

– have udgivet mere end én forfatter.

– have udgivet mindst ét værk indenfor de sidste 12 måneder.

Derudover er der ikke andet for end at komme i gang. Vi følger alfabetet og starter fra toppen.

A Mock Book
Vi starter hårdt ud med et syret lille særtilfælde. A Mock Book blev etableret som ‘’udgivelseskoncept’’ i 2010 af undergrundskanonerne Andreas Harbsmeier og Karsten Wind Meyhoff – og ja, du bør forberede dig på at der i hjørnerne af den danske forlagsbranche findes en uforklarlig men intens modstand mod blot at benytte ordet forlag om sin forretning.

A Mock Book udgiver i fire serier – Codex, Gaia, Gondal og Malstrøm – som med mindre esoterisk sprog dækker over skønlitterær dokumentarisme, økokritik, Ursula Le Guin og film-essayistik. Bagkataloget består i langt overvejende grad af oversættelser, ofte fra fordums kæmper indenfor sci-fi som Frank Herbert, Arthur C. Clarke og Kim Stanley Robinson, samt en lang række andre klassikere og oversete værker i nyoversættelse. De er lige ved at falde på vores regel om original, dansk skønlitteratur (deres originale danske udgivelser ligger og danser på grænsen mellem journalistisk essayistik og autofiktion), men vi lader gå. Mest fordi de faktisk virker meget sejere end mig og jeg nødigt vil gøre mig upopulær hos en potentiel arbejdsgiver, men også fordi de modtager uopfordrede manuskripter – og eftersigende faktisk også læser dem.

Afart
I den helt anden ende har vi Forlaget Afart, der er en ægte familieforretning, drevet af Thomas og Dianna (som de også underskriver indlæg på hjemmesiden), og primært aktiv indenfor børnebøger og tegneserier. Thomas har en rig historie som én af Danmarks førende donaldister (Anders And-fans, red.), bl.a som redaktør på Carl Bark’s Samlede Værker, og forlaget udgiver også en række Disney-tegneserier på dansk.

Som det ofte gør sig gældende i børnebogsbranchen har vi at gøre med et forlag, der er lidt mere nede på jorden end de fleste; lidt mindre fokus på det skarpe hjemmesidedesign, lidt flere stavefejl i copy’en, lidt mere litteratur til børneværelset. Webshoppen tilbyder desuden også kravlenisser!

Afkom
Det her er mit shit. Afkom er et tegneserieforlag født ud af punk-rockens DIY-pløre med en mission om at fastholde zine-traditionen og udgive originale, danske tegneserier som man fik dem stukket i hånden af en fordrukken crust-punker i Ungeren i 90’erne. Særligt horror og generel schlock udgives, og umiddelbart lader det til at være et enkeltmandsforetagende. Romanen er død, længe leve B-film og ultravold.

Alpha
En ret central del af Forlagsguide-processen er, at jeg til min store overraskelse opdager et kæmpestort, fuldt professionelt forlag jeg aldrig har hørt om. Mød da Alpha; ejet af den altædende Bonnier-koncern (dem vender vi tilbage til) og med et massivt katalog fra kogebøger til ny, ung skønlitteratur. Profilen er, som det ofte gælder forlagene uden ‘’mikro’’ foran, bred.

Men ser man forbi lufthavnskrimierne og selvhjælpslitteraturen i webshoppen lader det til, at Alpha også til tider tager chancer på den smalle litteratur. Særligt interessant er danske Victoria Shapiro’s FUCK RESTRICTIONS – AND YOUR MOM TOO, som er udgivet simultant på dansk og engelsk under samme forlag – en absolut sjældenhed i den danske branche.

Amanda Books
Et lille forlag uden det store bagkatalog eller tunge navne i folden. Deres niche er den nordatlantiske litteratur, særligt færøsk og islandsk, som da også ofte har manglet et hjem på den danske scene. Derudover er der ikke det store at sige – men til gengæld modtager de uopfordrede manuskripter.

Amulet
Forlaget er bedst kendt for at have udgivet Gry Stokkendahl Dalgas’ At performe transkønnet vrede, som ikke bare er et fabelagtigt værk, men også rimelig skelsættende på den danske scene som en moderne, transkønnet litterær stemme, der faktisk også er fandens dygtig. Desuden udgav de Sebastian Nathans debut Honey Moon, som også (velfortjent, hører jeg) fik Munch-Christensens Debutantpris. De udgiver jævnligt danske debutanter, blandt andet har de i 2024 udgivet debutantbøger fra henholdsvis Ulrikke Bak og Amalie Sehested Rom.

Amulet er et fundamentalt aktivistisk foretagende, der lader til kun at udgive, når de har et klart koncept og projekt, og overvejende lever på at dekonstruere, kritisere og gentænke psykiatrien. Hertil udgav de i ’20 en række brochurer rettet mod behandlere i psykiatrien, skrevet i patientens stemme, der siden blev fordelt rundt på landets behandlingssteder.

Aronsen
Aronsen er et lille bestseller-forlag stiftet i 2006. De gør sig mest i krimi, spænding og feel good, samt oversatte værker – altså generelt bøger, der faktisk kan sælge til den brede befolkning. Dertil kommer en række selvhjælpsudgivelser og en håndfuld børnebøger. Trods den stille profil (og min manglende viden på deres genreområde) lader tomands-foretagendet til at tøffe effektivt fremad, med en række mindre priser og bestsellere bag sig.

Antipyrine
Vi kan i hvert fald sige to ting om forlægger Mathias Kokholms højmodernistiske udgivelsesprojekt:

1) Dets hjemmesides layout er så rædselsfuldt, at det må være et kunstnerisk statement (om hvad vides ikke).

2) Udspiller din litterære drøm sig primært i ultra-eksklusive undergrunds-galleri-ferniseringer på et hemmeligt sted i Aarhus – hvor kodeordet til entré er ’’Litteratur er voldens reneste udtryk’’ – så er dette forlaget for dig.

Antipyrine befinder sig i den absolutte niche-ende af det litterære landskab. Det er formuleringer som ’’bogens materialitet’’ og ’’publicering som medium og praksis’’, der dukker op, når man leder efter nærmere beskrivelser af det hyperhumanistiske projekt, og blandt udgivelserne finder man samlinger af computer-genereret poesi, hæfter, hvis tekstuelle indhold udelukkende består af parenteser og skråstreger, og så selvfølgelig rigelige mængder kunst-aktivistisk og aktivistisk-kunstnerisk teori. Som prætentiøs københavnerhumanist fra den øvre middelklasse er jeg selvfølgelig durk placeret i målgruppen, men om det er noget for dig, må du selv tage stilling til. Forlaget blev grundlagt i 2013 og er still going strong med 318 produkter i deres boghandel. Om man kan indsende manuskripter, er til gengæld ikke til at vide – jeg går ud fra, at der er nogle meget specifikke fester på Kunstakademiet, man skal have været til for at få adgang til den slags information.

Apuleius’ Æsel
Her er vi så tilbage i den lidt mere traditionelle mikroforlags-genre. Apuleius’ Æsel, stiftet af en duo af ældre akademikere, primært for at udgive andre ældre akademikere, der i den sene ende af cyklussen har fået tid til at banke en roman eller to ud inden det endelige otium.

Af den relativt sparsomme udgivelseshistorie er det dog størstedelen, der er oversat litteratur, primært fra spansk. Men de originale værker, der findes, lader til at være fokuseret i det historiske, med et par børnebøger og midtvejskrise-rejseromaner drysset over. Her har Æslet da også indhentet et par ret flotte anmeldelser, og de lader overordnet til at ligge heldigt på kvalitetsspektret. Derudover skal de selvfølgelig have point for at bringe nogle forfattere til det danske landskab, som ellers ikke ville være at finde – for eksempel den kenyanske succesforfatter Jackson Biko og hans flagskibs-roman Druk.

Arena
Den faldne gigant, genopstået fra støvet. Arena var, ifølge dem selv, Danmarks førende skønlitterære forlag i sidste halvdel af det tyvende århundrede, hos hvem nogle af tidens største tekstfolk helt naturligt befandt sig (jeg har selv et par sjældne Dan Turéll-udgivelser stående under Arenas navn).

Til gengæld var de, praktisk taget fra fødslen, permanent indlagt under andre og mere pengestærke forlag – bl.a Aschehoug (nu L&R) og Gyldendal, hvilket i sidste ende resulterede i forlagets umiddelbare død i ’88.

Men ti år senere, i ’99, vækkedes Arena fra graven, og har nu været aktive og uafhængige i 21 år. I den tid har de sikret sig et bredt udvalg af store navne indenfor både poesi og prosa (de udgiver f.eks Marguerite Duras på dansk), om end det primært er i oversættelse, og sælger desuden ud af resterne fra deres 70 år gamle bagkatalog. Nye danske profiler har de først nyligt anskaffet sig – blandt andet med udgivelsen af Silas Toft’s Solen Er En Fod Bred (anmeldt hos os her) og Peter Clement Woetmanns Blå koral: tys tys dollar (anmeldt hos os her). De er også det danske forlag bag de Nordisk Råds litteraturpris-nominerede forfattere Jessie Kleemann og Beinir Bergsson.

Baggaardsbaroner

Red.: Efter indeværende artikel blev udgivet, modtog vi på redaktionen et anonymt afsendt brev, der indeholdt seks knuste rottekranier og en rettelse; af brevet fremgik det, at forlægger Onkel Hawaii ”faktisk er en stor dreng”, der ”arbejder rigtig hårdt” og ”for længst er holdt op med at ryge fede uden god grund”. Dertil blev der anmodet ved talrige trusler på både liv og lemmer om at angive, at Baggaardsbaroner ikke kun er ”en bunke Kings-bællende hængerøve” men faktisk har vundet Karen Blixen-prisen, Ping-prisen, Asger Schnack-prisen og Delbanco-prisen for deres virke.

At finde frem til den sande historie bag dannelsen af Baggaardsbaroner er en herkuleansk opgave, som jeg ikke ville ønske tildelt min værste fjende. Der florerer dusinvis fortællinger i den københavnske litterære undergrund, uden tvivl alle sammen falske, og uden tvivl alle sammen plantet af forlæggerne selv. Alle, der udgiver på Baggaardsbaroner skriver under pseudonym, og de fleste af deres bøger akkompagneres af en fuldkommen fabrikeret historie om tekstens tilbliven.

Én version af historien går på, at Ziggy Silver sad og sked på et offentligt toilet i Zoologisk Have (for åben dør), da Onkel Hawaii kom ind og spurgte, om han ikke havde en joint. En sådan delte de så, og blev derefter enige om, at parnasset måtte spiddes, og at de skulle stå for det. Ifølge legenderne fik de trykt deres første oplag billigt i Polen, hvorefter bilen, de skulle hente bøgerne i, brød i brand på motorvejen. Derfor måtte de blaffe tilbage til Danmark med 200 bøger bag i en svinetransport, og hele første oplag stank for evigt af gris. Om det er sandt, betyder selvfølgelig ikke særligt meget, men jeg har mødt adskillige i nattelivet, der sværger at eje én af de besvinede originaler.

Blandt BB’s nylige titler er flere anmeldt heri – bl.a Kontinuum og Landet på Livet. De modtager uopfordrede manuskripter – så send endelig, hvis du tør.

Basilisk
Måske det mest undervurderede powerhouse i dansk litteratur. Der er ikke mange uden for den litterære vampyr-elite, der umiddelbart ville nævne Basilisk i samme sætning som L&R og Gyldendal. Til gengæld har de én uomstridelig og sortglinsende klo siddende i hjertet på dansk litteratur: et tæt og langvarigt samarbejde med Forfatterskolen.

Det er Basilisk, der udgiver Forfatterskolens afgangsantologier, samt diverse essays, samtaler og kritik fra dens lærere og elever. Derfor har de også været dygtige til at score adskillige prominente dimittender til folden – bl.a Asta Olivia Nordenhof, Harald Voetmann og Jonas Eika (som L&R gav slip på i dette litterære årtis måske pinligste forlags-fuck-up). I redaktionen sidder profiler som Pejk Malinovski, Majse Aymo-Boot og René Jean Jensen.

Basilisk blev stiftet i ’83, og har i det meste af deres levetid primært udgivet oversat litteratur (Anne Carson, Elfriede Jelinek og Bertolt Brecht, bare for at nævne et par fra det imponerende katalog) – men er, som det ses, for længst rykket ind på markedet for det nyudgivne med stor succes. De modtager ikke uopfordrede manuskripter i skrivende stund.

Byens Forlag
De er hyperaktive med receptioner, oplæsninger, skoleforedrag og så videre, og har da også formået at indsamle en imponerende mængde anmeldelser og almindelig medieopmærksomhed for et mikroforlag uden nogen synderligt store navne i folden.

Der er dog to hager ved Byens, som jeg og bekendte personligt har erfaret: For det første sender de ikke afslag på indsendte manuskripter. Du hører simpelthen kun fra dem, hvis de vil have dig. Hvordan de er nået frem til dette system, vides ikke, og jeg mener ikke at ét eneste andet forlag i landet har samme fremgangsmåde. Det burde dog være indlysende, at det er pisseirriterende at skulle gå og gætte på, om man for længst er blevet droppet eller stadig har en chance.

For det andet fungerer Byens redaktion i høj grad ved ansættelse af universitetspraktikanter, der står for det meste af det daglige redaktionsarbejde. Praktikanter har det til gengæld, i sagens natur, med at komme og gå, så det er meget svært at sige noget om kvaliteten af redaktionsprocessen fra år til år. Er du heldig, får du en dygtig redaktør, er du uheldig, gør du ikke.

Brændpunkt
Endnu ét af de mellemstore forlag, der ofte flyver under radaren. Brændpunkt udgiver næsten 50 bøger om året, driver forfatterskole og har ovenikøbet et lille underforlag – Zenit – men er nok ikke første navn på de flestes læber, når det kommer til ledende danske forlag. De har ikke nogle store navne i folden, men har ofte høstet fine anmeldelser i dagbladene. Dertil er der ikke meget at sige udover, at deres hjemmeside godt kunne bruge en oppudsning.

Cobolt
Men der udgives faktisk andet og mere end blot den finkulturelle borgerligheds bralrende magnum opus’er (Opa? Opi?) på den skønlitterære scene. Her når vi for eksempel til tegneseriescenens glødende arvtager.

Cobolt er højst sandsynligt ikke det første navn, der dukker op på nethinden, når vi snakker tegneserieudgivelser, men det er en fejl; for de er intet mindre end arvingerne til det legendariske Carlsen, der, før de blev solgt til den svenske Bonnier-koncern, stod for udgivelsen af alle din barndoms tegneserie-album. Tintin, Garfield, Steen og Stoffer, Linda og Valentin, Smølferne, Splint & Co. – hele skidtet er endt i Cobolts favnende hænder. Og gudskelov for det.

Vi har at gøre med et passionsprojekt, hvilket altid er en fordel. Dertil kommer, at tegneserie-mediet er et, der i stadigt højere grad bliver taget alvorligt på den litterære scene. Og udover klassikerne, der fortsat udkommer i støt strøm på Cobolt, er der en væsentlig og voksende fold af nye, danske graphic novels og tegneserier, som for eksempel Peter Wandel og Rasmus Meislers Den Magiske Spinel og Liv Strömquists Den er der ikke.

Copenhagen Storytellers
Et mikroforlag med dybe rødder i den åbne, københavnske poesi-scene. Jeg fik selv min spæde start i det litterære miljø på forlægger Michael Juhl Svendsens åbne scener, som han har drevet adskillige af i jeg-ved-ikke-hvor-mange-år. Så hvor forlaget måske ikke udgiver særligt mange eller særligt kendte forfattere, har Svendsen enormt stor betydning for generationer af både yngre og ældre digtere, der frekventerer disse arrangementer. På hans scener har de fundet kritik, sparring og ligesindede at drikke øl med, hvis ikke forlæggere at udgive med, og vi har altså her en lille, undervurderet livsnerve i Københavns poetiske miljø. Deres bagkatalog består i overvejende grad af poesi, og primært oplæsnings-poesi. Der er i skrivende stund lukket for uopfordrede manuskripter.

Drømmefangeren
Det er romance og erotik, der ikke er til at tage fejl af – Drømmefangerens forsider er hver og én sprudlende kavalkader af marmorudskårede mandemaver, længselsfulde blikke og solnedgangsbelyste strande. Enorm by women, for women-energi her. Skal ærligt indrømme, at jeg virkelig ikke ved noget om litterær porno, men skulle du selv svinge den vej, er Feisty Ladies nr. både 7 og 8 på vej, samt Dæmonerne Fra Dybet nr. 3. Og så bør det nævnes, at Drømmefangeren vist egentlig mest af alt er forfatter Pernille Voers’ enkeltkvindes-projekt stadset ud med lidt forlagspynt, om end adskillige andre også udgiver med hende. Hjemmesiden hedder i hvert fald bare hendes navn, og langt størstedelen af udgivelserne er fra hendes hånd.

EC Edition
Der er ikke det helt store at sige om dette lille, Aarhus-baserede forlag. De har ingen store navne i folden (udover en dansk udgivelse af Bear Grylls!) og lader til at udgive en ret blandet landhandel genremæssigt, med få udgivelser om året. Desuden driver de antikvariatet Brugte-boeger.dk.  

EM
Okay. Jeg beklager, at det her skal gå ud over EM, for de virker ærligt talt helt fine og kompetente (trods en mere eller mindre ubrugelig hjemmeside) – men shit, der er altså mange forlag i Danmark. Læser vi virkelig så mange bøger? Jeg ved det ikke. Men det er ved gud svært at finde på noget originalt at sige om hver og én af dem. Dette er min byrde at bære, men det er selvfølgelig forlagene og dig, kære læser, det ender med at gå ud over. EM udgiver flotte bøger, typisk med en ret stringent dekonstruktiv linje. Primært ukendte navne, men umiddelbart på relativt højt niveau.

Eudor
Tegneserie- og børnebogsforlag, fortrinsvist dansk. Udgiver nogle ret flotte nye tegneserier i klassisk europæisk albumformat (tænk Tintin, Iznogood, Gammelpot, etc.) Fokus er i høj grad på tegneserier, der behandler historisk eller videnskabsformidlende materiale – så sigt derefter, hvis du vil sende et manus.

Det Poetiske Bureau
Endnu et toneangivende navn på mikroforlagsscenen. Det Poetiske Bureau brillerer ved at ramme samtlige banko-felter på, hvad et mikroforlag egentlig kan tilbyde. I den finere ende af spektret har de deres klassiker-bibliotek, hvor de udgiver litterære giganter i udvalg, oversættelse og kommentar – heriblandt Blake, Rimbaud, Pushkin og Baudelaire. Derudover har de et bagkatalog af mere ukendte oversatte værker, et bi-årligt tidsskrift med både nye udgivelser og klassiske tekster, en bogklub, og en lang liste af nye, danske udgivelser, primært fra ukendte navne – en undtagelse værende Elias Sadaqs Den unge Elias’ lidelser. De driver også boghandel, før på Møllegade og nu på Fælledvej. Til sidst har de enkelte imponerende navne i folden – heriblandt Arne Herløv Petersen og Gorm Rasmussen. De modtager altid uopfordrede manuskripter, men deres ventetid på svar er helt op til et halvt år – så det er nok en meget god idé at satse på mere end én hest i dette tilfælde.

Ekbátana
Et mikroforlag, drevet af litterær iværksætter og redaktør Christel Sunesen. Sunesen er et kendt navn i mikroforlagenes (mikro)kosmos, Ikke blot er hun hovedarrangør af den stadigt voksende mikroforlags-festival Lille Bogdag, men hun er også, sammen med forfatter og musiker Lars Emil Foder, medstifter af Mikrofest.dk, en (i øvrigt ret velfungerende) online boghandel for indtil videre 32 mikroforlag. Endnu en knop på det vækstende Mikrofest-projekt er en antologi af samme navn med litterære manifester fra en række af landets mikroforlag (og nu lover jeg ikke at skrive ’mikro’ igen i et par linjer). Forlagets litterære kendetegn er den tværkunstneriske genreblanding – som for eksempel deres kommende tidsskriftsudgivelse, hvor 34 forfattere bidrager med digte og tekster, der udgives på spillekort. Derudover kan nævnes Anders Haahr Rasmussens udgivelse Det var ikke planen at købe kålroer, der fungerer som både roman og vegetarisk kogebog, og digterikonet Marianne Larsens på en skala fra havblik til forestillinger om lettelsens suk. Ekbátana modtager ikke uopfordrede manuskripter i skrivende stund.

Escho
Escho var fra 2005 til 2013 blot et hipt-københavnsk-undergrunds-pladeselskab, primært kendt for, i sin tid, at opdage og udgive punkrock-fænomenet Iceage. Siden ’13 har de også gjort sig som hipt-københavnsk-undergrunds-mikroforlag, og har faktisk leveret nogle ret fede navne (tilbage) til den danske scene. Af de gamle typer har de for eksempel lokket Preben Major Sørensen ud af hans mangeårige udgivelses-dvale, og udgiver også både Bo Reinholdt og TS Høegh. Derudover har de udgivet Cecilie Linds, Den Nye Spejltrådskaserne, Jonas Okholm Jensen og debutanten Emma Kjær Madsen.
En anden stærk side af Eschos geschäft er samarbejdet med Forlaget Sidste Århundrede om ‘serie for Grotesker’, hvor skatte graves frem fra glemte kroge af litteraturhistorien (eksempelvis Astrid Ehrencron-Kiddes vokseneventyr). Vi har anmeldt dem her og her.

Til gengæld vides det ikke, om de modtager manuskripter – men de har en mailadresse til uopfordret musik, så hvis du sætter melodi til et digt, kan du måske snige dig ind ad den vej.

Og lige en sidste kommentar: Deres omslags-game er seriøst next level. Jeg ved ikke, om det er fordi de er vant til at lave grafik til plader, men fuck altså, alle deres forsider ligner en million. Skud ud.

Fahrenheit
Andet tegneserieforlag på listen. Men hvor førnævnte Cobolt primært står for klassiker-udgivelserne, favner Fahrenheit, etableret i ’91, en smule bredere. De udgiver enkelte klassiske tegneseriealbums, som Elverfolket og Jerry Spring, men gør sig derudover mest i nye, danske tegneserier og graphic novels – bl.a Kim Leines strejftog ind i tegneserieverdenen, Trojka. Derudover har de, i utraditionel stil for et tegneserieforlag, også gjort sig i fagbøger (om tegneserier, grafik og fotografi) og illustreret skønlitteratur, hvor de f.eks har udgivet Joseph Conrads klassiker Almayers Dårskab i illustreret version. Derudover har de udgivet den The Booker Prize-nominerede graphic-novel-forfatter Nick Drnaso, som vi har anmeldt her.

Facet
Fantasy- og YA-forlag. Og der er altså noget, vi bliver nødt til at tale om. Personligt synes jeg det er ærgerligt, at Fantasy-genren gennem årene har mistet så meget respektabilitet på den litterære scene. Det synes syret, når nu så mange sande klassikere er kommet derfra – og vaskeægte legender som Le Guin har begået sig indenfor den. Men med risiko for at forfalde til victimblaming må jeg simpelthen sige, at de altså også gør det ved sig selv. Jeg forstår godt behovet for Fantasy og YA. Hvad jeg ikke forstår er, hvorfor disse genrer så hårdnakket insisterer på at have de grimmeste covers i branchen. Til tider kan de godt – bare på Facet er der titler som Skaberværk eller De Sidste Mennesker som reelt ser virkelig sprøde ud. Men hvis vi nogensinde skal have Fantasy og YA tilbage ind i den respektable litteraturs fold bliver de simpelthen nødt til at give op på dårlige photoshops, uncanny valley-digitale portrætter og otte forskellige fonte i ni forskellige størrelser. Anywho, Facets hjemmeside er mere eller mindre komplet i stykker, men af hvad jeg kan udlede blandt tilfældige stykker indlejret kode modtager de uopfordrede manuskripter endnu.

Falco
Falco er et Odense-baseret forlag i mellemstørrelse, der originalt udsprang af lydbogsproduktionsselskabet Swann. De er overordnet poppede i profilen, med en hel del krimi- og fantasy-stof, og en stor andel oversatte navne. Men de har også fundet vej til spalterne i de store dagblade med flere udgivelser: blandt andet I fiskens tegn af amerikanske Melissa Broder, oversat af Emma Holten, og Booker Prize-shortlistede Ingen taler om det af Patricia Lockwood. De har derudover ikke nogen store danske navne i folden – udover selvfølgelig at have udgivet den ellers aflyste samtalebog Shitstorm fra selveste Jim Lyngvild og Ghita Nørby (ja, jeg troede egentlig også lykkeligt at den var forblevet aflyst). Til gengæld lader forlaget til at være 100% kvindedrevet, og de modtager endnu uopfordrede manuskripter.

Forlagsgruppen Bogshop
Ja, jeg kløjedes også i navnet. Et syret lille foretagende, der åbenbart er slået sammen siden firserne af henholdsvis forlagene Wisby, Wilkens, Limbo og MIKRO. Hjemmesiden synes at være bygget engang i forrige århundrede, men de udgiver tilsyneladende endnu; dog er det svært at finde mere information, da ikke engang deres udgivne bøger får meget mere end en sætning med på vejen. Her f.eks om deres seneste udgivelse, Danmark Drukner: ‘’Roman i to dele – den ene ret nutidig, den anden et sted ude i fremtiden. Omhandler de problemer, vi står i/kan komme til at stå i ved stigende vandstand.’’ Ja, det er det hele.

Forlæns
Og om det ikke blev til endnu et tegneserieforlag (jeg begynder at fornemme, at der er en hel lille blomstrende verden af tegneserier derude, som jeg selv er for usikker i min intellektuelle status-søgen til at opdage). Lidt yngre end Fahrenheit, og udgiver kun undergrundstegneserier og børnebøger. Blev ifølge ComicWiki (min forum-drevne redningskrans i dette lidet udforskede grænseland) etableret for at udgive det gratis hæfte Free Comics, og holdt sig derefter kørende for at udgive førnævntes alumner.

Gads Forlag
Her må vi tage en lille afstikker og skrive os en varedeklaration. For vi modtog faktisk på redaktionen en mail fra Gads kommunikationsansvarlige små fem år efter denne artikel originalt var udgivet, møntet på forlagets paragraf heri. De var ikke tilfredse med indholdet, og fandt det både faktuelt forkert og små-perfidt. Og det vil jeg gerne give dem – Den Ultimative Forlagsguide er skrevet med frihånd, og sådan vil den forblive.

Hvad jeg ville ønske at Gads kommunikationschef forstod, er, at denne her artikel ikke eksisterer for velbetalte professionelle på toppen af forlagsbranchen. De har deres på det tørre. Den eksisterer for forfattere, der skal leve hele deres liv og karriere på knæ for selvsamme velbetalte professionelle, i håb om at man måske en dag vil modtage noget i indbakken, der ikke er et formular-afslag. Artiklen eksisterer for, at forfatterspirerne for én gangs skyld kan få lov at grine lidt ad dem, der har magten over dem – nemlig forlagene. Og dertil tænker jeg ikke, at en lidt perfid online artikel i et obskurt online tidsskrift gør det store indhug på Gads million-tunge bundlinje.

Men for husfredens skyld, og for at være sikre på at vi ikke igen skal danse med de tunge drenge fra presseafdelingen, kommer her Gads nye paragraf:

Gads er et forlag.

Gladiator
Gladiator ville man jo normalt kalde den absolutte præmietyr blandt mikroforlagene. Men ærligt talt synes jeg ikke længere, man med rette kan levne dem præfikset ’mikro’. De har udgivet intet mindre end 150 titler, og har nogle af landets mest succesfulde forfattere i folden, heriblandt Josefine Klougart og Kristian Leth. Derudover har de tidligere stået bag navne som Ida Marie Hede, Luka Holmegaard og Maja Lee Langvad. De driver intet mindre end otte (8!) uddannelser, der inkluderer seks forfatterskoler, en podcastskole og en redaktøruddannelse. Vigtigst af alt, har de overskredet den tærskel, der (i praktisk forstand), måske mere end nogen anden definerer, hvorvidt man er et mikroforlag eller en vaskeægte kommende godbid for Gyldendals gnaskende tænder: deres udgivelser bliver konsekvent anmeldt i de store dagblade.

Det er selvfølgelig ikke ufortjent. Gladiators redaktion, der holder til i en nedslidt lille værkstedsbygning på Bryggen, har for længst attesteret deres kompetencer inden for faget. De har opdaget og oprejst dusinvis unge, lovende forfattere, der har høstet både priser og strålende anmeldelser, og deres redaktionsproces er berømt grundig og hård. Det er Jakob Sandvad, Hans Otto Jørgensen og Klougart, der sidder som initiativtagere, direktører og redaktører, og det er et hold, der er værd at respektere. Gladiator modtager uopfordrede manuskripter med jævne mellemrum.

Gutkind
Åh ja, svenskens første invasionsstyrke i de skandinaviske kulturkrige. Gutkind kastede sig for en håndfuld år siden ind på den danske forlagsscene som amerikanerne på Normandiets kyster, og tog straks fat med at grave dybt i Gyldendals pseudomonopol. Deres primære tyvegods var en solid andel af de gamle Rosinante-forfattere (og selvfølgelig deres redaktør, Louise Kønigsfeldt), der nyligt havde fundet sig hjemløse, efter Gyldendals pludselige og brutale kannibalisering af samme. Dermed havde de altså, fra den ene dag til den anden, lagt sig på en halv mælkevej af stjernenavne, som Helle Helle, Vita Andersen, Tine Høeg, Stine Pilgaard, Caroline Albertine Minor, Kristina Stoltz, et cetera ad absurdum.

Udover at få lov til at give Gyldendal fingeren (hvilket jo er et privilegium, der bør undes enhver), samt at få bibeholdt en del af deres redaktørskab, lader det til at forfatterne også ser sig heldige ved det faktum, at Gutkind er ejet af den internationale, forlagsdrivende kapitalkoncern Bonnier (du husker dem måske som opkøberne af Carlsen). Og hvor det måske er meget rart at vide, at der er en vis finansiel tyngde i projektet, lader det ikke til, at nogen har overvejet muligheden for, at man allierer sig med Det Tredje Rige for at undslippe Jerntæppet (jeg ved godt, at de var Amerika lige før, men hold tungen lige i munden). Med et fast greb om litteraturen i hele Norden, samt satellitter i London og Polen, er det ikke svært at regne ud, hvad Bonnier sigter efter – men vi lader konspirationsteorierne stå lidt endnu.

Nu bør jeg dog tilføje, fem år efter ovenstående paragraf er skrevet, at Gutkind faktisk har levet op til deres løfte – de har øjensynligt ikke forsøgt at monopolisere den danske scene med udenlandske penge. Til gengæld har de blot stille og roligt placeret sig som endnu en stor spiller på markedet, der spiller med samme regler som alle andre. Vi tørrer glædeligt sveden af panden.

Grif
En chokerende solid lille spiller i miljøet. Nyligt stiftet af Charlotte Jørgensen og Modtryk har Grif samlet en imponerende fold ud fra princippet om at repræsentere, hvad der rører sig i litteraturen, primært internationalt. De udgiver Madame Nielsen, Jens Smærup Sørensen, Munch-Christensens debutantpris vinder i 2024 Inger Smærup Sørensen og dansk-norske Lars Saabye Christensen herhjemme, men endnu mere interessant oversætter de absolutte stjerne som japanske Sayaka Murata (kendt fra Jordboerne og Døgnkioskmennesket) og legendariske kulturpersonligheder som Valerie Solanas. Det er drevet mere eller mindre alene af Charlotte Jørgensen, antydeligt som underforlag for Modtryk, og hun modtager noget så sjældent som pitches inden hun læser manuskripter.

Gyldendal
‘’And behold, a great red dragon, with seven heads and ten horns, and on his heads seven diadems. His tail swept down a third of the stars of heaven and cast them to the earth. And the dragon stood before the woman who was about to give birth, so that when she bore her child, he might devour it.’’

Vi er nået til alle forlags mørke moder. Da vi, på redaktionen, skulle indsamle navne og info på samtlige af landets forlag, måtte vi tilføje en helt ny kategori til ære for forhåndenværende: ’’Spist af Gyldendal’’.

For ja, Gyldendal har på den ene side stået for at være den absolutte guldstandard i den danske litterære verden siden 1770, men har også opretholdt denne titel på nogenlunde samme måde som hvidhajer beholder deres plads i toppen af fødekæden – ved simpelthen at æde konkurrencen det øjeblik, den vokser sig for stor. Dens seneste større offer var Rosinante, som ellers havde fortjent en solid spalte i denne artikel, men som nu er henlagt til historiebøgerne. Lad os derfor, før vi går videre, bringe et lille in memoriam til de forlag, der har lidt døden i Gyldendals sorte gab: Borgen, Hans Reitzels Forlag, Fremad, Samlerens Forlag, Høst & Søn, Rosinante, Munksgaards, Exlibris, Forum, Schultz Forlag, Cicero, Flamingo, Bebop og Tiderne Skifter.

Og hvad er der egentlig ellers at sige om Gyldendal? De er, uden konkurrence, landets største forlag, og udgiver alt fra ordbøger til skolemateriale til Kjeld Hillingsø. De sidder på så meget af markedet, at de ikke rigtig kan beskrives som en andel af det – nærmere er Gyldendal markedet selv, hvorpå alle andre forlag klynger sig som parasitter, i håb om at gribe en krumme eller to på vej i afgrunden. Har de landets bedste redaktører, forfattere, grafikere, korrekturlæsere og så videre? Selvfølgelig har de det, for de har fire gange så mange som alle andre. Ville jeg, hvis jeg blev givet tilbuddet, på et øjeblik bortkaste samtlige af mine principper og undergrundsdrømme for at smide mig savlende for deres fødder? Selvfølgelig ville jeg det, principper sælger ikke bøger. Så hvad er der at sige om Gyldendal? Det er, ifølge rygterne, en enormt dårlig arbejdsplads. Derudover ved jeg det simpelthen ikke.

En interessant historisk sløjfe er, at Gyldendals anden direktør var en kvinde, helt tilbage i 1802 – Frederikke Gyldendal, der overtog efter husbond og stifter Sørens død, men selvfølgelig ikke fik lov at drive forretningen selv. De modtager også altid manuskripter. Men altså, held og lykke.

Grønningen 1
Et interessant lille pilotprojekt. Til forskel fra de fleste mikroforlag, der dannes af studerende, forfattere eller bare litteraturinteresserede dødelige, er Grønningen 1, på trods af størrelse og (grænsende til tvivlsomt) navnevalg, skabt og drevet af en duo af professionelle redaktører med stærke forbindelser til marketing-verdenen (hvilket måske forklarer mængden af selvhjælpsbøger i deres bagkatalog). Redaktørerne Louise Dorthea Vind og Marianne Kiertzner er begge tidligere big-shots på People’s Press, og indskrevet i forlagets DNA er reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners. De har endnu ingen store navne i folden, men er meget ærlige omkring deres ambition om at vokse sig konkurrencestærk med tiden. De modtager uopfordrede manuskripter, dog kun i printet udgave, og lover tilbagemelding indenfor 4 uger – hvilket er enormt kort tid for forlagsverdenen.

Herman og Frudit
Hipt lille Aarhus-forlag uden store navne i folden, men med en skarp lille profil og virkelig flot (og grønt!) opsatte bøger. Ikke meget mere at lægge til, dér. Vi har blandt andet anmeldt dem her.

Hi Reader
Ja, jeg ved heller ikke, hvad det navn skal betyde. Det er børnebøger og YA med fuld skrald på forglansede forsider og digitale portrætter, ofte serialiseret og (selvfølgelig) primært fantasy, sci fi og romance. Jeg prøver altså virkelig ikke at være led ved YA-forlagene. Men det er fandeme svært at kende forskel. Hvis vi får et lidt større budget til næste udgave af denne artikel, lover jeg at vi hyrer en 16-årig pige med en Tumblr-konto ind som konsulent.

HarperCollins
Nej, du læste ikke forkert. HarperCollins, verdens største forlag, har åbenbart en dansk afdeling. Nej, jeg havde heller aldrig hørt om den. Det er heller ikke fordi de, som Bonnier, lader til at have de store ambitioner om at indtage og internationalisere den uafhængige danske scene. Tværtimod udgiver de en lidt blandet landhandel af oversat litteratur, og har kun 5 danske (og relativt ukendte) forfattere stående på deres ret spartanske hjemmeside. Var jeg forfalden til konspirationsteorier ville jeg foreslå, at HarperCollins Danmark måske mest eksisterer som en holdeplads til den dag, udgivelsesgiganterne faktisk beslutter sig for at invadere Norden.

Hovedland
Denne her er ret sjov. Hovedland blev stiftet i firserne som produkt af den jyske økologiske landbrugsbevægelse, og har stadig Steen Piper, stifter af Jysk Folkeforening, ved roret. Ikke nogen stor profil, men tilsyneladende et overordnet økologisk, landbrugs- og naturrettet fokus i udgivelserne.

Hoff & Poulsen
Lille foretagende stiftet i 2015, med lidt nyoversættelser og en håndfuld originale værker bag sig. Ikke det store at sige – men de modtager heller ikke manuskripter i skrivende stund.

Hunov og Haffgaard
Sejt lille Nørrebro-baseret graphic novel-forlag, der springer ud af zine-traditionen og udgiver originale danske tegneserier fra nye og ukendte navne. Skud ud.

Krabat
Endnu et børne- og ungdomsforlag. Lader til at udgive mest til den yngre ende. Jeg kan ikke komme på flere originale ting at sige om YA-genren, sorry.

Jensen og Dalgaard
Her står vi med en ret imponerende succeshistorie. Forlæggere Bjarne Michael Jensen og Jeanne Dalgaard arbejdede begge på det folkekirke-kristne forlag Alfa, da de sammen besluttede sig for, at Jesus-vinklen simpelthen ikke var nok til at mætte deres appetit for litteraturen, og satte sig for at starte deres eget. De sagde deres jobs op, bestilte CVR og ISBN, og lejede et kontor, og dér opstod et forlag. Alt det er jo, som sådan, ikke nødvendigvis en unik skabelsesmyte for et mikroforlag. Til gengæld har Jensen og Dalgaard formået noget, som meget få mikroforlag kan bryste sig af: de lever simpelthen af at udgive bøger. Med en omsætning på tre millioner kroner og ca. 60 udgivne titler om året formår de både at udbetale den sagnomspundne løn, og høste nogle ret imponerende anmeldelser i de store dagblade, samt adskillige priser. De udgiver både børnebøger, ungdomsbøger og voksenlitteratur fra krimi til fagstof, og har for vane at holde fast i de forfattere, de får i folden. Der er jævnligt lukket for uopfordrede manuskripter, når de løber tør for tid i kalenderen.

Klim
Én af arvtagerne til sidste århundredes socialistiske udgivelsesbevægelse, udbrudt af Modtryk engang i firserne. Oprindeligt var det den skønlitterære redaktion og Socialistisk Bogklub, der var primære drivkræfter, men siden da har Klim fundet sig en niche i henholdsvis oversat engelsk kriminallitteratur og akademisk faglitteratur. De er også de danske udgivere af Haruki Murakamis forfatterskab. Så hvor den socialistiske arv måske ikke fylder meget i udgivelsesprofilen (på trods af, at ejerkredsen stort set er den samme i dag som i ’84), har de tydeligvis fundet sig rimelig godt til rette – og lader til at gøre et fint stykke arbejde. Desuden holder de de gamle idealer i hævd ved, den dag i dag, stadig at være totalt medarbejderejet og -styret. De modtager ikke uopfordrede manuskripter.

Kraka
Helt nyt forlag, der lige præcis er nået op på siden af vores krav om fem udgivelser – for fem udgivelser er, hvad de har. Smalle, danske udgivelser fra ukendte, danske navne. Baseret i Esbjerg. Sikkert rigtig søde.

Korridor
Sejt lille foretagende med kløerne i det litterære parnas. Har Asger Schnack, Ursula Andkjær Olsen og Kristina Stolz i bagkataloget, men brillerer primært for deres oversættelser af asiatiske forfattere, der ellers sjældent når til Danmark – fra klassiske giganter som Yukio Mishima til mere nulevende Hiromi Kawakami. Har også et stort bagkatalog af antologi- og hæfteudgivelser, samt litterært projektmageri af enhver art.

Leitura
Primært børne- og ungdomsbøger, ofte graphic novels. Stiftet af dansk-brasilianske Laura Helena Pimentel da Silva i 2021 og har tydeligvis haft vokseværk siden, med 8 medarbejdere og i hvert fald en snes udgivelser i kataloget.

Lohse
Så kører vi! Lohse er både boghandel og forlag ejet af ingen ringere end Indre Mission, der udgiver kristne bøger og musik til, går jeg ud fra, kristne og andre, der har mod på at miste livs- og læselysten lidt. På LitteraturNu tør vi godt indrømme, at vi ikke bryder os synderligt om Indre Mission, så jeg vælger fra redaktionel side ikke at engagere mig videre med deres sikkert røvkedelige hængerøvsevangelske bagkatalog. Hvis du har skrevet en bog om, hvor træls det er at være homo eller hvor meget vi burde ulovliggøre abort, er det her helt sikkert forlaget for dig.

Løvens Forlag
Forlag tilhørende Løves Bog- og Vincafé i Aarhus. Lidt nyoversættelser af klassikere (det er primært tunge navne som Bukowski og Burroughs) og en håndfuld danske debutanter. Stor nu-skal-vi-fandeme-læse-rigtig-litteratur-som-i-gamle-dage-energi. Citat fra manifestet: ”Vi skylder at give den store litteratur tilbage til Danmark.’’

Kronstork
Et mikroforlag drevet af de to Woetmann-brødre og Erik Scherz Andersen (fra forlaget Weltscherz – we’ll get there). En vigtig note er, at Woetmann-duoen ikke er synonym med Harald Voetmann, som, ligesom Peter-Clement Woetmann, er forfatterskoledimittend – men de er altså ikke i familie. Da jeg først skrev denne artikel for fem år siden, bestod forlagets udgivelsesprofil i overvejende grad af Sternberg og Victor Boy Lindholm – men de er kommet langt siden, og har samlet en lang række større og mindre navne sammen. De modtager ikke uopfordrede manuskripter for tiden – men når de gør, kvitterer de med et automatisk afslag. Sådan får redaktørerne god tid til at læse bogen uden at skulle tænke på din neglebidende ventetid, og du kan frit sende videre til andre forlag (som om der rent faktisk var nogen, der tog reglen om kun at sende til ét ad gangen alvorligt).

Laboratoriet for Æstetik og Økologi
Jeg har måtte sande, at vi her er nået grænsen for, hvor prætentiøs en humaniora-studerende københavnerrøv jeg er i stand til at være. Laboratoriet for Æstetik og Økologi er så dybt begravet i KUA’s Baudrillard-læsende korridorer, at jeg er akademisk og personligt udmanøvreret. Derfor har jeg simpelthen udliciteret opgaven til en kammerat, der, imponerende nok, er en endnu mere prætentiøs, humaniora-uddannet københavnerrøv (dog fra Østjylland, men det er alle rigtige københavnere jo). Han skriver:

’’Laboratory for Aesthetics and Ecology er både en videreførsel af et traditionelt mikroforlag og en udfordring til den genre, som forlaget træder ind i. Forlagets virke er forankret i en aktivistisk og poststrukturalistisk kunstpraksis, der udover nye danske publikationer også tæller oversættelser, talks og kunstudstillinger. De fem folk bag projektet (i mangel på bedre ord), har udgivet både debutanter, kendte danske forfattere og oversatte værker af udenlandske teoretikere og filosoffer. Fælles for de fleste af disse værker er en rød, sprudlende tråd af økokritisk tankegods, som man for eksempel finder den i Sofie Isager Ahls Naboplanter eller den amerikanske forfatter Ursula K. le Guins essay Bæreposeteorien om fiktion. At der er tale om en udgivelsesproces, der også tænker materialistisk bliver kun understreget af, at mange af projektets bogudgivelser er flot håndsyet i små oplag.

At forlaget udgiver enormt interessante og ikke mindst nødvendige bøger i relief af klimakatastrofen, er der ikke tvivl om. Det gør desværre denne korte præsentation endnu mere urimelig over for projektet, men så kan man jo passende gøre det, som forlaget er sat i verden for: læse deres bøger, blive klogere på sin verden og sig selv, samt finde nye måder at underminere den hvide, cisheteronormative, neokolonialistiske dødskapitalisme på.’’

Faren ved denne her idé var selvfølgelig altid, at det ville blive afsløret, at han var langt mere egnet til denne opgave end jeg.

Lindhardt & Ringhof
Gode gamle L&R. Hvor vi udpinte sjæle søger hen, når vi har lige præcis nok principper til at holde os fra Gyldendal, men stadig gerne vil have os en bannerreklame eller to i Politiken. Som med Gyldendal løber vi også her ind i det problem, at forlaget udgiver 600 titler om året og jo derfor ikke rigtig har en udgivelsesprofil. Så vi søger efter sladder i stedet.

Lindhardt og Ringhof blev stiftet i halvfjerdserne af et par udbryderredaktører fra Gyldendal. Derefter blev de svups opkøbt af Aschehoug (der kort forinden havde opkøbt Bonniers danske forlagsaktiviteter – don’t ask, jeg er digter, ikke økonom), og har siden ageret forlaget, der ville være kalif i stedet for kaliffen (efter igen at blive opkøbt, denne gang af Egmont). Deres datterselskaber inkluderer Alinea, Carlsen (eller efterladenskaberne af samme), Akademisk Forlag, Alfabeta og SAGA. Og så skal de selvfølgelig have deres obligatoriske begmand for at have opgivet Jonas Eika lige i tide til at gå glip af Nordisk Råds Litteraturpris. Interessant nok var jeg selv til møde med én af deres redaktører for et par år siden vedrørende mit spæde romanmanuskript, hvor jeg fik stukket Eikas debut i hånden og blev fortalt, at ’’hos Lindhardt og Ringhof satser vi på de gode debutanter’’. Det lader i så fald til, at ingen har tænkt over, at debutanter faktisk godt kan forblive salgbare efter første bog.

Magnild
Endnu én, der lige klarer de fem udgivelser, vi kræver for indlemmelse på listen. Af samme grund ikke det helt store at sige – endnu. Smalle udgivelser med små navne indtil videre.

Milik Publishing
Vores eneste grønlandske forlag! Skud ud til Rigsfællesskabet (eller, skud ud til Grønland, fuck kolonialisme, etc.) Hovedsæde i Nuuk, og primært fokus på grønlandsk historiefortælling, med myter og fortællinger til både børn og voksne.

Modtryk
Den anden halvdel af den skæbnesvangre firser-splittelse, der skabte Forlaget Klim. Modtryk var ét af de toneangivende venstrefløjsforlag, der dukkede op som paddehatte på en græs-eng i de knapt-så-glade halvfjerdsere. Men ak, venstrefløjen og tid har meget til fælles med kævle og flækøkse, og de engang så stolte røde lejesvende er måske blevet lidt mere rosa med årene. I hvert fald gør Modtryk i dag primært udslag på krimi- og spændingsscenen, hvor de da også leverer et imponerende katalog; inklusiv Stieg Larsson, Jo Nesbø, Morten Hesseldahl og Jan Guillou. Efterladt fra de røde dage er en lille, orange stjerne i logoet, som en slags moderne stilisering af det gamle sovjet-guld. Derudover skriver Modtryk ikke rigtig noget om sig selv eller, hvordan de finder deres forfattere – men med mængden af udgivelser og størrelsen på forfatternavnene, må man gå ud fra, at de klarer sig fint.

OVO Press
En-mandsforlag, stiftet af Forfatterskole-dimittend Rasmus Graff, hvis udgivelser fokuserer på de moderne venstreorienterede bastioner: køn, klasse, seksualitet, revolution, et cetera (Nu vi er ved det, er der måske noget over, at det egentlig er de små hyperkunstneriske københavnerforlag, der har overtaget arven efter halvfjerdsernes venstrefløjstrykkere – dog med væsentligt mindre fokus på dialektisk materialisme og væsentligt mere på transhumanisme og senkapitalistisk fremmedgørelse. I digress.) De udgav for (relativt) nyligt Malte Tellerups Spræng Fabrikken, som jeg hørte ham læse op til ét af vores arrangementer – og han var meget overbevisende. De har lukket for uopfordrede manuskripter.

Palatium
Feelgood strandbasker-forlag med den helt formidable tagline: ‘’Det er godt at have det godt’’. Og det er jo for fanden rigtigt nok. Jeg tror faktisk ikke, de har udgivet nogle danskere. Jeg ville bare gerne have dem med, så I også kunne få del i det slogan.

People’s Press
Endnu en gigant, denne gang i den lidt mere uapologetisk kommercielle ende. People’s Press er ejet af ArtPeople-koncernen, der er ejet af PeopleGroup-koncernen, som du måske kender som de tidligere ejere af Radio 24syv og et massivt højhus på H. C. Andersens Boulevard. Redaktionens hemmelige kilder siger, at den letteste måde at blive udgivet her er 1.) at have været med i et TV3-program, eller 2.) at skrive om nogen, der har været med i et TV3-program. People’s Press er altså en dygtig bestsellerfabrik, der sælger på medieopmærksomhed og kontrovers – fx er de forlaget bag Katherine Diez’ stærkt omtalte I egen barm – så kan du ikke levere dét, skal du nok i det mindste kunne levere en historisk roman med solid erotisk bundklang til det købestærke segment. Derudover har min research vist, at Kirsten Birgit har udgivet mere end én bog, hvilket selvfølgelig er mindst to for meget; men sælger de, så sælger de.

Politikens Forlag
Og så den pæne ende af pengemaskinerne. Politikens Forlag formår at lave nogenlunde lige så mange skamløse mammon-magneter som ovenstående, men til forskel fra People’s Press har de klaret at beholde en vis aura af seriøsitet. Ja, de udgiver Jussi-drengen, men de har også Leonora Christine Skov. Jojo, de er første stop på toget fra falleret folketingspolitiker til tell-all-biografi-forfatter, men de holder også pæne, akademiske arrangementer med pæne, alvorlige forfattere. Deres definition på faglitteratur lyder, interessant nok, på ’’sundhed og livsstil, kogebøger, aktuelle bøger, humor og rejsebøger.’’ Til gengæld har de JP/Politikens Hus i ryggen, og kan dermed køre i overhalingsbanen over hele linjen – med 4 danske underforlag, et børnebogsforlag, en svensk filial og et internationalt agentur. Udover det faktum, at pengepungen holder, ved jeg ikke lige, hvad der er at sige.

Read.Die.Repeat
Lille horror- og YA-forlag med den gode WordPress-hjemmeside. Det vigtigste, jeg kan sige om dem er, at de tilsyneladende udgav intet mindre end 4 bøger på én dag, d. 14. september 2024, hvilket jeg synes er ret imponerende.

Rebel With A Cause
Cool aktivist-forlag. En hel del oversættelser, særligt af internationale aktivister af forskellig art, der savner et publikum herhjemme. Race, køn, klasse og kamp, og så en børnebog eller to.

Republik
Også et lille aktivistisk foretagende, nu med nyoversættelse af Fanon. I overvejende grad oversættelser, men enkelte danskere iblandt.

Silkefyret
Samme som ovenstående, minus aktivist-delen; mest oversættelser, både af klassikere og oversete kontemporære, med enkelte nøje kuraterede danske nyudgivelser – og disse fordelagtigt i novelle- og kortromangenren.

Snepryd
Denne her er lidt syret. Snepryd påstår at fungere som traditionelt forlag – de modtager uopfordrede manuskripter, og jeg går dermed også ud fra, at de til tider udgiver dem. Til gengæld lader det til, at deres primære forretning ligger i at udbyde (vel)betalt forlagsarbejde. De har en lang liste af ydelser, der inkluderer 499,- for et AI-billede – hvilket må betyde, at du betaler en plov for at en anden putter dit prompt ind i en billedgenereringsmaskine, så du ikke selv skal gøre det? Dertil kan du købe dig til alt fra manusvurdering, til redaktionsarbejde, til en ghostwriter. Forlaget synes altså at fungere som selv- og medudgiverforlag samtidig med, at de laver traditionelle udgivelser, og der er ingen klar opdeling i webshoppen mellem dem, der er udvalgt til udgivelse og dem, der har betalt sig til det. Virker ikke helt kosher i mine øjne.

Science Fiction-Cirklen
Det her er for fedt. SFC er en landsdækkende forening, dannet i 1974(!) der fungerer både som sci-fi-fanklub og -forlag. De holder sci-fi-kongresser, udgiver antologier og tidsskrifter med original litteratur, og oversætter udenlandsk sci-fi til dansk. Og så ligner deres hjemmeside noget fra 2007 (de har en webmaster på deres rolle-liste!) Det er bare ægte dansk foreningspolitik, venner.
Det forlyder fra SFC-udgivne forfattere at den redaktionelle process er “helt i top”, men at forlagets PR-maskine måske ikke er stor nok til at vride de begærede anmeldelser ud af dagbladene. Hjemmesiden fortæller ikke, om de modtager uopfordrede manuskripter, men til gengæld kan man få at vide, hvorfor man ikke bør bruge betegnelsen ’sci-fi’, men i stedet holde sig til ’science fiction’ eller blot ’sf’ (det er noget med, at ’sci-fi’ er nedladende, tror jeg).

Selvudgiverforlag 
Dette er ikke så meget et egentligt afsnit som en advarsel. Disse såkaldte forlag er, i overvejende grad, blot sultne igler, der lystigt suger blod og kapital af dine forfatterdrømme. Grundmekanismen går på, at du selv betaler for din udgivelse, typisk i omegnen af 15.000 bobs, hvoraf de 10.000 ryger direkte i lommen på forlaget. Redigering og sparring er ikke en del af ydelsen. Af samme årsag føles mange af de færdige bøger som mildt deformerede embryoner. “Vi får din bog ud!” lover de entusiastisk på hjemmesiden, og sandt nok sender de bogen til Dansk Bibliotekscenter – men det må siges at være en minimumsydelse. Selvudgivne bøger når sjældent langt nok til at få en lektøranmeldelse, som er den anbefaling bibliotekarer giver en bog efter endt læsning (og som er ret afgørende for bogens videre færd i biblioteksverdenen). Ofte er grafikken elendig, der trykkes på kridhvidt papir, og indholdet er, ja, underudviklet. Boghandlerne vil ikke røre ved bøgerne, og på BogForum er der heller ingen, der dukker op, andre end (muligvis talentfulde) forfattere, der er blevet solgt en løgn. Just don’t.

ETA: Ved publicering var der tre navngivne eksempler på disse forlag. Efter publicering af artiklen indgav et enkelt af disse en klage over den hårde verbale behandling. I Justitias ånd ønsker redaktionen at undersøge, hvorvidt alle selvudgivere er præcis lige iglede, før navnene kommer på igen. Redaktionen står dog ved afsnittets advarsel.

Spring
Vi er næsten ved vejs ende, kammerater. Spring er der meget lidt at sige om, da de ligeledes skriver meget lidt om sig selv (ja, jeg ved godt, at det er min opgave at finde mere info her, men ærligt talt, vi er på forlag nr. 51 og jeg vil gerne snart hjem). De udgiver både akademisk faglitteratur med peer-review, tidsskrifter og hele skidtet, og skønlitteratur, hvor Iben Claces og Bo Reinholdt er de eneste navne i folden, jeg umiddelbart genkender. Det har de gjort siden ’92. De modtager manuskripter pr. mail. Men vi skal videre!

Svane og Bilgrav
Primært børnebøg og saglitteratur (særligt deres Den Korte Historie Om…-serie). Udgiver dog også en dansk roman i ny og næ.

Space Poetry
Lille lyriker-forlag, med fokus på konceptudgivelser, kunstbøger og tidsskriftet Pist Protta.

Straarup & Co.
Én af de hemmelige store spillere, med små 200 udgivelser om året. Ja, 200. Jeg har heller aldrig hørt om dem. Langt størstedelen er dog børnebøger og fagbøger, hvor det egentlige skønlitterære katalog kun fylder en lille side, minus krimier og strandbaskere.

Forlaget Tellerup
En central skikkelse i dansk horror, Young Adult og børnelitteratur. Tellerup blev stiftet i ’72 af Kristian Tellerup, og er den dag i dag stadig et familieforetagende med Harald Tellerup ved roret. Langt størstedelen af deres udgivelser i dag er Young Adult fantasy-romaner og den, i disse tider så populære, Paranormal Romance, konsekvent i hardback og med skinnende, farverige omslag som genren kræver. Til gengæld har de også været hjemmeforlag for horror-mesteren Dennis Jürgensen (jeg indrømmer glædeligt at have været besat af zombie-romanen Kadavermarch som blodhungrende tolv-årig), og har stået for at bringe mange af fantasy- og sci-fi-scenens klassikere på dansk. Heriblandt er legendariske Douglas Adams – om end jeg personligt er ideologisk modstander af at lade hans værker eksistere på noget andet end det originale, britiske engelsk. De har lukket for indsendelse af manuskripter på ubestemt tid.

Turbine
Egentlig blot et lille, lokalt kogebogsforlag, der stille og roligt har sneget sig ind på den nationale scene. De er hyperaktive i Harry Potter-strik, mellemleder-selvhjælps-litteratur og postpartum-fitness-guides, men har også efterhånden samlet adskillige alvorlige digtere op på landevejen – heriblandt debutantpris-vindende Kirstin Vego, Forfatterskolen-dimittend Karl Kofi Ahlqvist, Hans Peter Madsen, Victor Boy Lindholm og Martin Glaz Serup, der har kastet litterært skær over selvhjælps-arven. De står også bag en klassiker-serie, der har (gen)introduceret forfattere som Hjalmar Söderberg, Stefan Zweig og Torborg Nedreaas til det danske litteraturmarked. At dømme efter antal medarbejdere, udgivelser og iværksætterpriser har den proces været jævnt succesfuld. Tillige driver de både undervisningsforløb og kontorhotel. De modtager også manuskripter.

Vild Maskine
Et to-mands-mikroforlag, drevet af parret Mads Heinesen (eftersigende i familie med legendariske William Heinesen) og Rebekka Gertz Andersson. Det eneste navn på forfatterlisten, jeg lige genkender med min nær-encyklopædiske kendis-viden, er Cecilie Bødker, der modtog en del opmærksomhed for sin debutroman SORTSYGE. Til gengæld har de høstet Munch-Christensens Debutantpris og set en slat anmeldelser i de store dagblade. De modtager også uopfordrede manuskripter af enhver art.

Virkelig
Virkelig er stiftet og drevet af forfatter Andreas Vermehren Holm, som også er én af hovedkræfterne bag tidsskriftet Ny Jord. Forlaget gør et ærværdigt stykke arbejde for at finde og få oversat mindre kendte tekster af filosoffer, digtere og skønlitterære forfattere og introducerer herigennem en del relativt obskure nye og gamle tekster til den litterære offentlighed. Alle titler udkommer i et simpelt, stilet og helt sikkert økologisk format. Derudover fokuseres der på de små udgivelser; heriblandt Forfatterskole-stjernen Nanna Storr-Hansens Lyngtarm og Karsten Sand Iversens Tid af jern og ild. De modtager ikke uopfordrede manuskripter (nogensinde, lader det til).

Forlaget Weltscherz
Jeg troede først, at ’Weltscherz’ var en stavefejl, og kunne af samme grund ikke finde dem på nettet. Men de findes i virkeligheden! Forlaget er drevet af Erik Scherz Andersen, der også er aktiv i Kronstork og tidsskriftet Slagtryk, og laver ’digitale udgivelser og DIY-publikationer’. Helt præcist hvad det betyder, er uklart, men det lader til at henvise til en nogenlunde laissez-faire forståelse af, hvad ’en bog’ behøver at være. De udgiver hæfter, ’bog-objekter’ og e-bøger og kæder ofte fysiske udgivelser sammen med online-rum og lyd. Dette lader da også til at have givet udslag i form af jævnlig presseopmærksomhed. Der står ikke noget om manuskripter på hjemmesiden, men ’gode idéer’ sendes til Andersen pr. mail.

Wunderbuch
Rimelig sejt kunstbogsforlag med et kæmpe bagkatalog og tunge navne. Samarbejder med Dronning Margrethe herself, og en nylig udgivelse af Madame Nielsen.

Ådalen
Og så er vi endelig nået til sidste stop på rejsen. Ådalen, for fanden. Hjemmeside straight outta 90erne? Tjek. Gigantisk bagkatalog? Tjek. Nyeste udgivelse skrevet af ‘’Strudstrup Borgerforening?’’ Dobbelt-tjek. Jeg har ingen idé om, hvad Ådalen er, men deres grafiske kvalitet er stærkt svingende og jeg elsker dem.

Og med dét er vi simpelthen nået enden af pilgrimsrejsen ind i dansk publikation. Jeg håber, at du føler dig i det mindste marginalt mindre forvirret over, hvilken retning din kostbare PDF skal kyles i. At skrive selve bogen er trods alt kun det første skridt i det årelange Sisyfos-mareridt, der er vejen til udgivelse, men er du blot en smule mere sikker på næste skridt, har min gryende galskab ikke været forgæves.

Og så en sidste gave inden du atter slippes fri i litteraturindustriens mørke sump: Husk nu, at det dér med kun at sende til ét forlag ad gangen er noget bullshit som Gyldendal har fundet på; at Forfatterskolen bare er tre rum med nogle stole i; og at alle, der giver dig afslag, sikkert også er dårlige i sengen.

Gå med Gud, og held og lykke.

Om skribenten: Harald Toksværd er forfatter, musiker og offentlig debattør under adskillige pseudonymer og udklædninger. I sin fritid læser han Religionsvidenskab på Københavns Universitet, og er desuden redaktør på LitteraturNu. Efter at have researchet denne artikel er han nu også autodidakt forlagsnørd.

Hans debutroman Veni Veni Veni udkom i 2020, og hans anden roman God Will Know His Own udkommer i foråret 2025.

Vis mere info

• tekst_under:
• baggrundsfarve: