Unheimlich! – Christian Kracht 1979
Den svejtsiske forfatter Christian Kracht bedriver kradsbørstig kulturkritik i sin uhyggelige, besynderlige, humoristiske og meget anbefalelsesværdige roman 1979.
Et gedigent, kafkask mareridt som 1979 skal indledes med manér, og Christian Kracht lader derfor Tennyson præludere: “Far, far beneath in the abysmal sea/ His ancient, dreamless, uninvaded sleep/ The kraken sleepeth”. Herefter kan Krachts mærkværdige roman påbegynde sin uhyggelige rejse udi de hæsligste afkroge af den moderne, menneskelige civilisation.
Vi starter i Teheran, Iran. Året er 1979 og en islamisk revolution er under opsejling. Et vesteuropæisk par, bestående af den unavngivne fortæller og vennen Christopher, er på rejse. Førstnævnte er en småtbegavet, flegmatisk døgenigt af en tysk indretningsarkitekt, iført sandaler. Hans ledsager Christopher iført – om end udtrådte – italienske Berluti-sko er en blasert kyniker og en hærget skønhed. Da vi møder ham, er hans sjæls moralske fordærv dog begyndt at afspejle sig i hans krops fysiske forfald. En fest blandt artsfæller, dvs. dekadente verdensborgere, som parret deltager i, er et studie udi hæmningsløs exces. Her forsøges kedsomheden fordrevet med stoffer, alkohol, sex og vold. Børn får kokain i sutteflasken, og de servile indfødte opvartere behandles som ting ikke mennesker. Til tonerne af ”The cirkus of death is approaching” (s. 40) møder fortælleren den mefistofeliske Sprechstallmeister Mavrocordato, som efterfølgende trækker ham rundt i manegen og besegler hans skæbne. Efter festen bukker Christopher under for sine væskende bylder og dør, hvorefter fortælleren fortsætter sin rejse alene efter Mavrocordatos anvisninger.
For at blive et nyt og bedre menneske skal han drage til Tibet og traske rundt om en helligt bjerg. Troligt drager han af sted, men den ønskede renselse og indsigt indfinder sig ikke. I stedet tages han til fange af det kinesiske militær, som anklager ham for at være russisk spion og fører ham til en fangelejr af værste skuffe.
1979 foretager således en apokalyptisk rejse gennem en verden, som bedst kan sammenlignes med et absurd og meningsløst cirkus. Den degenererede, dekadente, docile, domesticerede vesteuropæiske protagonist er som en velafrettet ko eller cirkussets dresserede abe. Hans mest karakteristiske træk er hans mangel på refleksion og handlekraft. Tørt registrerer han alt, der sker omkring ham, men han analyserer aldrig tildragelserne, stiller kritiske spørgsmål eller handler aktivt.
De mange Boris Vianske absurditeter, som ofte bryder den ellers realistiske fortællestil, får lov at stå ukommenteret. F.eks. optræder der en nostalgidreven automobil, og fra en klippe i den tibetanske ørken dukker et tolvmandsgospelkor pludselig op, uden at det vækker synderlig forundring hos fortælleren. Han væmmes ved at se små børn blive stopfodret med kokain, men griber ikke ind. Han tager alt for gode varer og gør konsekvent, som han får besked på.
Hans frustration over sin egen middelmådighed og mangel på skarpsind lurer dog lige under overfladen, hvilket bl.a. udmønter sig i et umotiveret knytnæveslag mod en tilfældig gæst ved føromtalte fest. Heller ikke den handling bliver der dog funderet dybere over. Krachts straf for en sådan adfærd er dog ubarmhjertig samtidig med, at den er et clin d’oeil til Vesteuropas fritidshippier og deres mani med at ville realisere sig selv og opleve fremmede lande og kulturer på de lokale indfødtes præmisser. For hvem gider det, når det i yderste konsekvens betyder at være nødsaget til at æde de maddiker, der formerer sig i dine egne fækalier for at overleve.
Så grumt går det nemlig fortælleren, som Kracht virkelig lader smage det totalitære, kinesiske regime på lige vilkår med lokalbefolkningen. Det mærkelige er, at fortælleren faktisk befinder sig godt i straffelejren, hvor al kritisk og selvstændig tankevirksomhed er strengt forbudt. Her kan han ansvarsløst henslæbe sin feje eksistens.
Selvom romanen foregår i Østen (Iran, Tibet og Kina), handler den i høj grad om Vesten. Hovedpersonen er et produkt af den vestlige kapitalismes varefetichisme og forbrugskultur, hvilket kommer til udtryk i de mange referencer til mærketøj og varer. Det erhverv han er udøver af, indretningsarkitekt, siger endvidere noget om den globale disproportion af ressourcer. Der findes ganske givet steder i verden, hvor man finder eksistensen af indretningsarkitekter tilnærmelsesvist flabet og svær at retfærdiggøre – f.eks. der hvor man ingen huse har. Der er ingen tvivl om, at Kracht langer ud efter den vesteuropæiske kultur. Der gives dog ingen alternativer. Den religiøse fundamentalisme i Iran og den politiske i Kina fremstår ikke just som brugbare modeller. De tibetanske buddhistiske munke, alle sandhedssøgende vesterlændinges darlings, virker decideret retarderede og fjogede.
Man skal altså ikke læse Kracht med en forventning om at finde sandheden eller en anvisning til den rette livsførelse. Det må man selv regne ud. Kracht harcelerer mod menneskelig dårskab og kritisk tankevirksomhed i dvaletilstand. Han demaskerer brutalt hele vestens selvforherligende, hykleriske civilisation. Hvis den vestlige kultur er på et så højt stade af civilisation og oplysning, som den er ifølge sin egen selvforståelse, hvordan kan den så afføde et så dekadent væsen som den medynkvækkende hovedperson? Som i øvrigt er skræmmende genkendelig.
Som man måske kan fornemme, er Krachts roman 1979 ikke nogen ”feel-good” oplevelse. Men barske fortælling er samtidig fuld af befriende galgenhumor, hvilket gør læsningen yderst underholdende.
Romanen, som i øvrigt også trækker meget på Faust-myten, stiller direkte det filosofiske spørgsmål: hvorfra det onde?? Og for at vende tilbage til Alfred Lord Tennyson så er Krachts pointe følgende: ondskaben (symboliseret ved det mytiske søuhyre ”the kraken”) bor i lige så høj grad i vores vestlige kultur som i vores foretrukne ydre skræmmebilleder i form af religiøs og politisk fundamentalisme. Og ondskaben vokser sig stor og stærk i ro og mag, fordi den ikke holdes nede af det moderne, ”oplyste” menneske, som tuller rundt i en ukritisk somnambultilstand.
