Uopfindsom, uoplagt, dårlig – Gunnar Stenmar (red.) LYSTFISKERI I NORDEN
LYSTFISKERI I NORDEN er fuld af lækre akvareller og flotte farvefotos. Først når man giver sig til at læse teksten, finder man ud af, hvor fælt skindet bedrager.
Citat
Gælder det registrerede, store skaller, så ligger Hautajärvi nærheden af Pajala oppe i Norrbotten som nummer to i landet. Her er der fanget en skalle på 1345 gram på spinner, en rød vibrax. En usædvanlig fangst, da det ellers kun er medefiskeri, som anvendes til skalle – også de store eksemplarer. I Hautajärvi fanges de største skaller ved bundmede med majs og/eller maddiker. Det samme gælder for Björkdammen i Skåne, hvor den svenske rekord på 1630 gram blev fanget i 2005. Selvom metoden var flådfiskeri, var agnen den samme. Björkdammen har desuden kastet en skalle på over 1200 gram af sig ved fluefiskeri, hvilket er ligeså usædvanligt som sjovt.
Eller sandt at sige fik jeg mine bange anelser, allerede da jeg så pressemeddelelsen fra forlaget, der oplyser at: ‘I bogen gennemgås de 25 mest spændende fiskearter i Norden, og de bedste fiskepladser til hver fiskeart i de enkelte lande,’ for det er min erfaring, at oversigtsværker om lystfiskeri har en tendens til fælt at prioritere bredden på bekostning af dybden. Og 25 arter i fire lande lyder som en lovlig stor mundfuld for en bog på godt 300 sider.
Bedre bliver det ikke af, at hver fiskeart omstændeligt har fået tildelt sit eget kapitel, skrevet efter en fast skabelon, som med få variationer gentages 25 gange. Hvert kapitel består af seks hovedafsnit. Et om fiskeartens biologi og dens betydning som sportsfisk, fire om fiskeri efter den i henholdsvis Sverige, Norge Finland og Danmark og endelig et om grej og teknik. En mere uopfindsom og pladskrævende fremstillingsform kunne man næppe have valgt sig, og da kapitlerne tillige er korte (12 sider i gennemsnit), kvæles indholdet helt af formen.
Et hot emne som laksefiskeri i Sverige må eksempelvis nøjes med tre sider, hvilket ganske vist er mere end den halve side, som er forbeholdt skallefiskeri i Finland, men stadig latterligt lidt i forhold til emnets popularitet. Og med så lidt plads til rådighed bliver beskrivelsen af fiskeriet reduceret til en opremsning af almindeligheder, såsom fredningstider, fiskenes gennemsnitsvægt i den og den elv, der kaster så og så mange fisk af sig per år, som kan fanges på den og den flue.
Intetsteds når bogen i dybden med sit stof, og intetsteds hæves informationsniveauet over det trivielle; til trods for at LYSTFISKERI I NORDEN er skrevet af erfarne folk, der i andre sammenhænge har vist, at de ved, hvad de taler om, og endda formår at skrive om det.
Desværre har man i dette værk fravalgt den personlige erfaring og ekspertise til fordel for en bredde, der nok spænder vidt, men som uden dybde og engagement forekommer såre ligegyldig.
Jovist bliver man da præsenteret for nyt fiskeri. Men bestemt ikke på den måde, så man straks springer op for at pakke stængerne. Sikke en skuffelse, når nu bogen ser så lækker ud.
