Af | 12. maj 2011

Utilitaristisk overvågning – Jeremy Bentham PANOPTIKON – MAGTENS ØJE

Hvordan ville man opføre sig, hvis man var under konstant overvågning? Dette spørgsmål tog Bentham op i 1786 i sin tekst PANOPTIKON, der nu er kommet i en nyudgivelse.

Citat

Moralen forbedret – helbredet bevaret – arbejdsomhed styrket – undervisning bredt ud – samfundets byrder lettet – økonomien så at sige anbragt på en klippe – fattiglovenes gordiske knuder ikke hugget op, men løst op – alt ved en enkelt ide i arkitektur!

Jeremy Bentham var en engelsk filosof, som mest er kendt for sin udbredelse af utilitarismen, en filosofisk retning med maksimen: Du skal altid handle således, at du maksimerer summen af velfærd i verden. Denne filosofiske retning kommer også til udtryk i PANOPTIKON, hvori Bentham fremlægger sin teori om overvågning. Troen på folkets retfærdighed og fordelene ved en blottelse af mennesket førte Bentham til at udforme en bygning med svaret på alle problemerne – panoptikonet.

Benthams tekst er utrolig ligetil at læse, brevformen deler teksten op i korte afsnit med sigende titler og gør teksten let at overskue. Bentham og broderens opfindelse, panoptikonet, bliver beskrevet som et arkitektonisk vidunder, der bruger opsynsteorien i praksis. Denne teori går ud på, at opsynet med folk er det bedste middel til opretholdelse af orden og ændring af en persons fx. kriminelle tendenser.

Panoptikonet er en rund bygning, med celler rundt langs murene og et vagttårn i midten. I alle celler er der vinduer i hver ende, så lyset trænger hele vejen igennem, og en vagt i vagttårnet kan se alt i alle cellerne, hele vejen rundt. Denne bygning, mener Bentham, kan bruges til flere institutioner, ikke blot til straf, men også som hospital, arbejdsplads eller skole (med mindre ændringer, selvfølgelig).

Læseren bliver hurtigt sat ind i panoptikonets konstruktion og alle teorierne om dens brug og opførelse. Man tænker, at det lyder modbydeligt at være den stakkels fange, der bliver udsat for panoptikonets gennemtrængende blik. Men Bentham blev opfattet som humanist i sin tid, da han ikke opfordrede til straf, men til forbedring, så ingen arbejdskraft blev spildt.

Bentham tog fat i mange tendenser i hans samtid, og udarbejdede en plan for, hvordan Storbritanniens fængsler og forbedringshuse kunne reformeres. Bentham tog især højde for den økonomiske fordel ved en sådan institution som panoptikonet, men trods fordelene blev Benthams panoptikon aldrig opført. Det er også en meget utopisk idé, at selve følelsen af konstant overvågning og isolation vil afværge alle former for modstand og kun give mulighed for forbedring via arbejde og undervisning. Dette var Benthams beskedne mål med panoptikonet.

Denne udgivelse fra 2011 er opdelt i et forord af Vagn Lyhne, selve Benthams tekst i dens originale brevform inklusiv Benthams egen efterskrift og til sidst et lille interview med Michel Foucault vedrørende teksten. Forordet er rimelig langt, og kunne sagtens være skåret ned. Man får deri både en del brugbar og en del irrelevant viden, og det på et stærkt engelskinspireret dansk. Interviewet med Michel Foucault til slut er ret kort, men sætter Benthams tekst i perspektiv til samtiden og nutiden. Den er et godt udgangspunkt for en diskussion af Benthams opfindelse og dens betydning for eftertiden.

Alt i alt er PANOPTIKON rigtig spændende læsning, den er ikke særlig lang og giver et overskueligt indblik i Benthams teori og den historiske samtid.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Filosofi, Samfund,

Læs også