Varm velkomst til kunstens vanskelige bastard – DANSKE KUNSTNERBØGER
Kunstnerbogen er kunstens sorte får og besværlige bastard. Den er blevet malplaceret, misforstået og marginaliseret. Med DANSKE KUNSTNERBØGER får den sin velfortjente anerkendelse.
Citat
Det handler om kunstnerbøger, som fremstilles af kærlighed til mediet, ofte vanskeligt omsætbare, tidskrævende og besværlige, lavet til alle og ingen, fordi man ikke kan lade være.
– Christian Vind
DANSKE KUNSTNERBØGER er en ambitiøs, teksttung og rigt illustreret antologi, der fremlægger fortællingen om den danske kunstnerbog for første gang i sin helhed.
Gennem en række velskrevne og dybdegående artikler og analyser samt oversigter og forslag til videre læsning, tager den både faglig og kærlig hånd om det vanskelige, hybride og mangeartede fænomen: Danske kunstnerbøger.
Bogens bidragsydere er en kombination af forskere, kunstnere og samlere, hvilket giver en indholdsmæssig bredde og sikrer, at alle kunstnerbogens facetter og virkefelter bliver belyst. Fra filosofiske og kunstfaglige betragtninger over mediet, til artikler af mere historisk tilbageskuende og overbliksagtig karakter, bliver indholdet tilgængeligt for både kendere, fagfolk og dem uden nogen forudgående viden om kunst eller kunstnerbøger.
Fra 1950’erne til idag har et stort antal danske kunstnere eksperimenteret med kunstnerbøger. Asger Jorns FIN DE COPENHAGUE (1957) og MÉMOIRES (1959), som han lavede sammen med Guy Debord var nogle af de første i dansk sammenhæng, og de markerer sig ved også at være nogle af de internationalt mest kendte. Idag har kunstnere som blandt andre Tal R, Lasse Krogh Møller og Henriette Heise taget bogformen til sig, som en etableret del af deres praksis. Men det er oftest ikke den, der baner vejen for kunstnerens succes, for kunstnerbogen er på mange måder en lidt besværlig størrelse. Ikke mindst fordi den som hybrid mellem en bog og et kunstværk, og som en blanding af mange forskellige kunstformer undsiger sig definition.
Første artikel i bogen er en solid kickstarter og forfriskende øjenåbner. Under titlen ‘En Tradition af danske kunstnerbøger. Definition, Historie og Reception’ introducerer Thomas Hvid Kromann feltet og klæder læseren på til en helskindet tur igennem resten af bogen. Læseren får blandt andet en idé om, hvad en kunstnerbog egentlig er, hvordan den adskiller sig fra andre bøger, og hvad forskellen er på en kunstbog og en kunstnerbog: ‘En kunstnerbog er et kunstværk i bogform, det vil sige en bog som kunst, hvorimod kunstbogen er en bog om kunst’.
Desuden kommer Kromann omkring etableringen af feltet i 1960’erne og kunstnerbogens slægtskab med avantgarden. Alt sammen med en ’vibe’, der antyder forfatterens store indsigt i og personlige passion for området.
For at forstå kunstnerbogen, og det er en af bogens mest fremtrædende budskaber, må man kende og acceptere den præmis, der handler om kunstnerbogens ’dobbelte identitet’, eller det Kromann italesætter som dens ’dobbelte statsborgerskab’.
Præmissen antydes allerede på bogens forside, der ikke ligner nogen almindelig bogforside, men snarere en bog-bagside. Ud over at dette greb viser sympati for mediet, understreger det også den kendsgerning, at kunstnerbogen er en vaskeægte bastard med en svært omgængelig form.
Derfor er Kromanns indledende artikel også mere en undersøgelse af, hvad kunstnerbogen ikke er, frem for hvad den er. Ad denne spidsfindige omvej lykkes det Kromann at bevæge sig ind på noget, der med lidt god vilje kunne minde om en definition på kunstnerbogen. Dens eneste rigtige særkende er, at den arbejder multimedialt og på tværs af grænser. Men det er der så meget andet kunst, der også gør. Det er vel nærmest samtidskunstens natur! Hvad er det da kunstnerbogen kan? Hvori ligger dens unikke potentiale som kunstform? Nysgerrigheden og sulten efter indblik i dette åbentlyst meget betydningsfulde fænomen vækkes, og den videre læsning giver heldigvis også svar på en lang række af de spørgsmål, der knytter sig til feltet, og som Kromann allerede har berørt overfladisk. Det er både tilfredsstillende og interessant læsning.
Artiklerne i DANSKE KUNSTNERBØGER kommer blandt andet med en række bud på, hvorfor mange kunstnere gennem tiden har set sig lun på bogformen. En af dem er, at den er nem at håndtere, billig at producere og let at distribuere. Dermed kan den ses som et forsøg på en demokratisering af kunstens produktions- og receptionsforhold. En anden mere æstetisk forklaring findes i bogens taktile kvaliteter, som Maria Kjær Themsen fremhæver i sin analyse af Jens Birkemoses kunstnerbogspraksis, hvor der, som hun skriver, er kælet for papiret, der er groft, tykt og en anelse råt.
Ud over artiklerne indeholder bogen også et kapitel under samlebetegnelsen Samlere, hvor en række entusiastiske kunstnerbogssamlere reflekterer over deres begejstring for det niche-prægede fænomen. Niels Starck afslører blandt andet, hvordan han fascineres af kunstnerbogens evne til med yderst få, men velvalgte midler, som f.eks. ved brug af enkelte skrifttegn, visuelle virkemidler eller bestemt papir eller indbinding, kan skabe et langt større tankemæssigt rum, end de beskedne virkemidler synes at berettige til.
Det er en gennemgående kvalitet ved bogen, at den understreger den kendsgerning, at kunstnerbogen er et medie, der nok er overset i den brede befolkning, men har en central plads i hjertet hos de kunstnere, samlere og fagfolk, der dagligt beskæftiger dig med den. Det handler ‘om kærlighed til mediet’, som Christian Vind skriver.
DANSKE KUNSTNERBØGER behandler et genstandsfelt, der har en knyttet kreds af trofaste venner iblandt sig. Trods dette taler den ikke kun til de indviede, men udtrykker snarere et ønske om at forstørre og mangfoldiggøre kredsen. Indsatsen er fortræffelig, og med DANSKE KUNSTNERBØGER bydes kunstnerbogen endelig indenfor i varmen – accepteret som den besyndelige bastard, den nu engang er. Velkommen til!
1 kommentar