Velillustrerede drengestreger – Mark Twain TOM SAWYERS EVENTYR
Usædvanligt flotte tegninger klæder genudgivelsen af de eventyrlige beretninger om knægten Tom fra 1876.
Citat
Et svagt vindpust stønnede gennem træerne, og Tom frygtede, at det var de dødes ånder, der klagede over at blive forstyrret. Drengene sagde ikke ret meget, og de hviskede kun, for de var knuget af tidspunktet, stedet, højtideligheden og stilheden. De fandt den nye grav, de ledte efter, og forskansede sig bag tre sorte elmetræer, der voksede ved siden af graven. Så ventede de tavse i noget, der føltes som lang tid. Den knugende stilhed blev kun brudt af en ugles tuden i det fjerne. Toms tanker blev for belastende, og han blev nødt til at sige noget. “Hucky, tror du, de døde kan lide, at vi er her?” hviskede han. “Bare jeg vidste det,” hviskede Huckleberry tilbage. “Her er ligesom frygtelig højtideligt, synes du ikke?” “Jo, det er.” Så fulgte en lang pause, hvor drengene tænkte over tingene.
Det var med hovedet fyldt af positive forventninger, at jeg gav mig til at læse nyoversættelsen af Mark Twains eventyr om Tom Sayer. For den bog er om nogen – bortset fra DET LILLE HUS PÅ PRÆRIEN – den amerikanske bog, der har gjort størst indtryk på mit yngre, flittigt læsende ungpige-jeg. Men da det ikke altid er til litteraturens fordel, at læseren bliver ældre og mere kritisk, var jeg også spændt. Jeg havde svært ved at forestille mig, at historien om den uopdragne, opfindsomme spilopmager Tomas og hans oplevelser i den lille by St. Petersburg, Missouri kunne leve op til mine egne vidunderlige barndomsminder.
Men heldigvis blev brodden hurtigt taget af de værste bekymringer. Det uforkortede genoptryk er illustreret af Robert Ingpen, der er erfaren og præmieret for sit slid med at sætte tegninger til centrale tekster i børnelitteraturen. Og hvilke tegninger! Illustrationerne er i sig selv et bekendtskab med TOM SAWYERS EVENTYR værd. Der er hverken sparet på antallet (70 i alt), detaljer eller farver, ligesom bogen er rig på dobbeltopslag med velvalgte motiver fra eventyrerne, som i dag har klassikerstatus i Twains hjemland, De Forenede Stater. (Ifølge forordet blev bogen hurtigt en succes, da den udkom “(…) og er stadig en af de mest elskede amerikanske bøger, og dens personer lever nærmest som helte i den amerikanske folkesjæl.” Hvordan man så end måler den slags …)
Tom bor hos sin gamle tante Polly – når han da ikke stikker af for at blive pirat eller bliver væk i en klippegrotte med hans store kærlighed, den lille Becky Thatcher, i hånden. Hans tid går med at kede sig i kirken, kede sig i skolen og ellers gøre, hvad han kan for at gøre tilværelsen mere fornøjelig for sig selv og sine venner. Til stor frustration for Polly, præsten og skolelæreren. Og til læserens store begejstring.
Lige så ung og frisk Tom Sawyer fremstilles, lige så gammeldags fremstår fortælleren. Men selvom eventyrerne fortælles i lyset fra en skarp bagklogskab og i en bedrevidende tone, er det præcis dette forhold, som giver bogen dynamik: at der opstår et skønt clash mellem de unge drenges dumdristighed og den gammelkloge fortællerstemme.
– Tom sagde til sig selv, at verden nok alligevel ikke var så ussel endda. Uden at vide det havde han opdaget en af mekanismerne i omgangen med mennesker: Hvis man virkelig vil have en mand eller en dreng til at ønske sig noget, skal man bare gøre det uopnåeligt. Havde han nu været en klog, dygtig filosof ligesom forfatteren til denne bog, ville han nu have fattet, at arbejde er det man er tvunget til at gøre, mens leg er det, man ikke behøver gøre.
De enkelte oplevelser med pirateri, skattejagt og stakitmaling er præsenteret i en uhyre velovervejet rækkefølge. Flere steder tilbageholdes vigtige informationer, for at fortælleren senere kan forklare begivenhedernes rette sammenhæng, hvilket kun medfører, at spændingen optrappes. Kompositionens kunst udføres til ug. Det er en fx en fryd at genopleve uhyggen på kirkegården, da Tom og hans hjemløse ven Huckleberry Finn tager ud mellem gravene midt om natten med en død kat for at kurere deres vorter, sådan som de har hørt, at man kan.
Historien om Tom Sawyer er med sin tematisering af barndommens glæder og sorger stadig aktuel. Og jeg kan kun håbe på, at den selvstændige fortsættelse HUCKLEBERRY FINNS HÆNDELSER vil udkomme i et lignende format, så jeg endnu en gang kan opleve genlæsningens glæde.
