Velkommen, litteraturimperialisme – Michael Bach Henriksen & Tonny Vorm (red.) HISTORIER OM AMERIKA
Der kan ikke være tvivl om, at amerikansk litteratur er inde i en yderst spændende periode i disse år. Derfor er det også en stor fornøjelse at læse den glimrende nye antologi fra Bahnhof, som viser vej gennem USA’s litteraturlandskab siden 1980.
Citat
Amerikansk litteratur står aldrig stille. Som de floder, der har betydet så meget i koloniseringen og industrialiseringen af USA, strømmer litteraturen i dag med uformindsket styrke og skaber passager mellem landets litterære perioder og forfattere. I dag er der både hovedstrømme og floddeltaer, brede vandveje og tilgroede forgreninger i USA’s frodige litteratur.
Frontløberne deler sig i to spor: I det første findes en række gamle forfattere (Paul Auster, Don DeLillo,Cormac McCarthy, Philip Roth, Thomas Pynchon m.fl) som stadig er yderst produktive, og holder fast i den høje kvalitet, der endda til tider overgår fordums bedrifter – de fleste er i øvrigt bogaktuelle for tiden. I det andet spor finder vi en række yngre (ikke nødvendigvis unge), ofte jødiske, wonderboys, somJonathan Safran Foer, Michael Chabon, Jonathan Lethem, Jonathan Franzen, Rick Moody, David Foster Wallace m.fl., som inkasserer den ene pris efter den anden, og bliver oversat i hele verden.
Antologien består af en række artikler forfattet af forskere og journalister, som deler sig i regulære forfatterportrætter på den ene side, og tematiske og genremæssige artikler på den anden.
Generelt er niveauet virkelig højt, selvom der er nogle svipsere imellem. Den største af disse er Bo Bjørnvigs arbitrære gennemgang af amerikansk science fiction, der er lige lovligt refererende og fyldt med spøjse udsagn som ’Philip K. Dick […] er sf-genrens H.C. Andersen’ og ’det [er] sværere at nære venlige følelser for aber. For slet ikke at sige respekt’ – Hvad?! Og direkte forkerte udsagn som ’Science fiction er historier, der foregår i fremtiden’ – nej, ikke nødvendigvis.
De deciderede forfatterartikler står og falder med, om man synes, det relevante forfatterskab er interessant, og naturligvis vil der altid være forfattere, man mangler, og andre man kunne være foruden. Kim Skotte overraskede mig med en fornem gennemgang af mørkemanden Cormac McCarthys forfatterskab. Den mand er bedre, når han ikke klistrer alting til med hjerter! Også Philip Roth, Toni Morrison og Marilynne Robinson bliver priviligeret med en personlig artikel.
Noget af det bedste i antologien er de artikler, hvor der undersøges en tendens på tværs af flere forfatterskaber. Her kan man især fremhæve Tore Rye Andersens artikel ”Uendelig morskab på dødeskibet”, som udreder, hvordan de nye stjerner på den amerikanske forfatterhimmel igen tør fremstille inderlige og oprigtige følelser uden postmodernistens beskyttende ironisering. Eller Morten Wilhelm Scholzs artikel, som beskriver den nye amerikanske fantastik, især som den kommer til udtryk hos Michael Chabon og Jonathan Lethem og deres leg med superhelte og paralleluniverser.
Forfriskende er det også at læse Christian Monggaards artikel om det moderne amerikanske drama, der ikke længere udspiller sig på de skrå brædder på Broadway, men i stuerne bag tv-skærmen. THE SOPRANOS hives her frem som brydningspunktet, hvor den amerikanske tv-serie træder op på det næste, evolutionære trin, og HBO, kanalen bag, som den primære eksponent af denne nye bølge. Det er ganske vist ikke litteratur, men det passer fint i antologiens perspektiv.
Der er meget guld at hente i antologien, som stærkt må anbefales til alle, der har interesse i amerikansk litteratur, og hvis man ikke har det, kan man ligeså godt starte her, for amerikansk litteratur er uundgåelig i dag.
