Vellykkede vildveje – Søren Lind HØNS I PLURALIS OG PÅ FLUGT


Søren Linds skønlitterære debut er en stærk samling fortællinger, der divergerer vildt og voldsomt i stil, tematik og tone. Sjov, velskrevet og til tider også rørende.

Citat

Fra ‘Shampoo laver dejlig medister’:

Jeg friede til hende allerede efter en uge. Det lyder måske lidt overilet. Men jeg så ingen grund til at vente. Jeg var sikker i min sag. Chompoo havde til mit store held heller ingen betænkeligheder. Hun var tiltrukket af mig fra starten, sagde hun. Og nok er jeg ingen vårhare, men i forhold til asiatiske mænd har jeg selvfølgelig lidt at gøre godt med. De er nogle værre spirrevipper.
Nede i Thailand viste Chompoo mig et billede af sin familie. Hendes storebror var ikke mere end fem lorte høj. ”Only five shits high” jokede jeg. Vi talte stadig engelsk sammen på det tidspunkt. Men hun fangede den altså ikke. Den slags humor skal man nok være dansk for at forstå.

Novellesamlinger har det med at skulle være koncentrater af en forfatters udtryk ned i de mindste detaljer. Hvis ikke der er en tydelig og stilren tråd, er det åbenbart noget skidt. Søren Lind har en helt anden indgang til novellegenren. Hvorfor skulle man dog holde sig til én stil, når der nu er mange forskellige måder at fortælle på?

Med denne sin første novellesamling har Søren Lind skabt en bunke vildtvoksende og overraskende fortællinger. Han har en baggrund indenfor film, og der bliver således også krydsklippet og iscenesat til den store guldmedalje i HØNS I PLURALIS OG PÅ FLUGT. Man kommer virkelig rundt omkring med historierne. Geografisk spænder de fra mellemøsten over Danmark til Rusland og er befolket af en broget flok individer. Lige fra de mest anonyme eksistenser til excentrikere som maleren, der i den indledende novelle, er fuldstændigt besat af at male høns – og nå ja, sex med stærkt handikappede kvinder.

I ”Gamle mænd” køres den litterære iscenesættelse helt ud i ekstremerne. Indledningsvis handler det om et par gamle mænd på et plejehjem, men fortælleren kan ikke lade være med at finjustere detaljerne, og pludselig handler det så om et par solbrændte herrer på en fortovscafe i Spanien, og til sidst et grotesk ulykkesdødsfald i et slumkvarter i Moskva. Fiktionens grænser sprænges og dermed bliver realismen effektivt italesat som blot en teknik blandt mange, forfatteren har til sin rådighed.

At den slags manøvrer virker så overbevisende skyldes ikke mindst, at Lind faktisk har et solidt greb om historiefortælling funderet i realisme. Han formår at udfolde troværdige karakterer og gribende fortællinger på imponerende lidt plads. I nogle af novellerne lader Lind handlingen spille sig op mod subtilt antydede historiske eller politiske baggrunde, der giver en ekstra klangbund.

”Betlehem” er en kærlighedsfortælling, der effektivt bruger hovedpersonens ubehagelige oplevelser ved en israelsk grænsepost som katalysator for et egentlig banalt jalousidrama. ”Vladimirs våde bukser”, der er en af samlingens bedste, handler om en aldrende metrokontrollør i Moskva, der glider på vej til arbejde og som følge deraf må kæmpe en hård kamp mod en våd buksebag resten af dagen. Det tilsyneladende ubetydelige uheld matcher den for omverdenen ligeså ubetydelige hovedperson, der i sin ensomhed længes mod følelsen af at være noget og mod sovjettidens illusoriske storhed.

HØNS I PLURALIS OG PÅ FLUGT er en velskrevet og varieret samling noveller, der er smittende i sin begejstring for litteraturens mange muligheder. På nær nogle enkelte smuttere er HØNS I PLURALIS OG PÅ FLUGT bestemt anbefalelsesværdig til alle, der gerne spadserer ad litterære vildveje.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *