Af | 6. marts 2012

Venskab og visdomsord – Carl Seelig VANDRINGER MED ROBERT WALSER

Det er en fornøjelse at læse om Seeligs og Walsers vandringer i det schweiziske landskab med alt, hvad det har at byde på af bjerge, dale, ølstuer og ostetærter.

Citat

Til min store overraskelse begynder han [Walser] selv at snakke om sit hospitalsophold: ’Der var nu rart på stuen. Man ligger som et væltet træ og behøver ikke at røre en finger. Alle behov slumrer hen – som et barn der træt falder i søvn midt i legen. Det er som at være i et kloster eller i dødens forgård. Hvorfor skulle jeg lade mig operere? Jeg havde det jo godt. Kun når jeg så mine medpatienter spise, og jeg selv intet fik, blev jeg en smule spydig. Men selv den fornemmelse forsvinder efterhånden. – Jeg er overbevist om, at Hölderlin de sidste 30 år af sit liv slet ikke var så ulykkelig, som litteraturprofessorerne ellers er enige om. At sidde i et beskedent hjørne og drømme sig væk, uden hele tiden at skulle opfylde en masse behov, er bestemt ikke noget martyrium. Det er kun noget folk gør det til!’

Den schweiziske forfatter Robert Walser (1878-1956) havde det ikke let med sin omverden. De sidste 25 år af sit liv lod han sig indlægge på et sanatorium i den lille nordschweiziske by Herisau og fuldbyrdede dermed sin tilbagetrækning fra det omgivende fællesskab. Her sad han og kukkelurede, mens Europa sank ned i historiens malstrøm og rystedes af erobringskrige og bombetogter.

Hans altoverskyggende hobby synes at have været at gå ture i de omkringliggende landskaber, og denne glæde delte han ofte med journalisten og redaktøren Carl Seelig. Heldigvis for os skrev Seelig en hel del ned om disse ture i bjergene med Robert Walser. Han samlede dem i en lille og underfundig portrætbog, som udkom på tysk i 1957 og nu er tilgængelig på et sikkert og smukt dansk ved Morten Riis.

Det er en flot bog på mange måder. Helt konkret er håndværket beundringsværdigt minimalistisk og afdæmpet. Den lille hvide paperback udstråler kvalitet hele vejen igennem og er en fryd at holde i hånden. Og inde i bogen gemmer der sig i tilgift et varmt og kærligt portræt af to turbovandrende særlinge, der elsker øl, oste, hareragout, bratwurst – og at vandre.

Når Seelig og Walser går tur, drejes samtalen ofte ind på litteratur. I et sprog der nærmest er renset for fyld, udbreder især Walser sig om alverdens forfattere, digtere og værker, og det bliver muligt for læseren at uddrage en fuldendt poetik og etik ud af disse betragtninger. Også Walsers overvejelser om sin egen forfattergerning vidner om en mand, der må have talt spidst og lyrisk velovervejet. Samtidig danner det et billede Seelig som fortræffelig håndværker, der formår at transponere deres talesprog, så det udkrystalliseres i et sprog, der er både knivskarpt og blødt som silke på samme tid.

Hver vandretur er markeret med en dato, og det er en speciel oplevelse at læse om vandringerne, der fandt sted i årene 1939-1945. For langt de fleste europæere er disse år ladet med en skæbnesvanger dysterhed, men verdenskrigen fylder ikke det helt store hos hverken Seelig eller Walser, og ofte spores det omkringliggende ragnarok over på noget helt andet og mere idyllisk:

– Da vi ankommer til kirken i Arbon, bliver der slået luftalarm. Fra den modsatte bred af Bodensee [som markerer grænsen til Tyskland] hører man bragene fra forsvarsværket. Robert bliver tavs. Vi forsvinder ind i et konditori for at prøve deres oste- og rabarberkager.

Bogen er således også et indblik i denne helt særlige schweiziske neutralitet som igennem tiderne har tilladt sværmere at diskutere digte, mens verden styrter i grus omkring dem. Da krigen slutter, markeres det helt parentetisk: ’Atombomben er opfundet, og verdenskrigen er slut.’ Der er ikke mere at sige til det.

For de to herrer er det ikke barbarisk at skrive digte efter Auschwitz, det er barbarisk at lade være. Vandringsoptegnelserne bør nydes for dette særegne diktum, som bekræfter at livet, læsningen, litteraturen altid vil vinde over døden, og som leveres med en sproglig nerve og smukke udsagn, der lægger sig over læseren blidt og langsomt omfavnende som dug om aftenen.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Erindringer,

Læs også