Af | 7. marts 2014

’Vinger, hoveder, lårben strækkes’ – NY SVENSK POESI

Arenas antologi NY SVENSK POESI er et blik ind i den skandinaviske samtidspoesi. De svenske lyrikere skriver forrygende og så forrykt, at poesien splintrer og glitrer. 

Digt

efter. byg. efter. byg. skælv-ånde. infrarødt lys i kikkertsigtet. det er det sidste bånd. beth gibbons synger. i love polly jean. den almindelige kunst- og industriudstilling. vinger, hoveder, lårben strækkes. dråben horisontalt glidende hen over butiksvinduet. dine spor i sneen. dybe og regelmæssige. da han drejer hovedet ser han ham komme gående op ad indkørslen præcis som hans mor plejede at gøre. riller. pakke. miniforedrag og åbne samtaler. de tyve aminosyrer som indgår i proteiner. en tilstand eller en proces i menneske eller dyr der medfører at individet ikke fungerer optimalt. har ændret til ‘blå’. spænder. slipper. skrabet eller hakket råt oksekød. novgorod. vologda. jaroslavl. kostroma.

– fra Anna Hallbergs MIL

Digtets rammer overskrides i Arena-antologien NY SVENSK POESI, og det er frisættende at læse, og forstå at digtet er en meget åben form, her kan man prøve alt. For eksempel kan man glemme jeget; flere af de svenske lyrikere skriver uden om det centrallyriske jeg. De skriver fra en position, der kan virke neutral og observerende, men som ikke nødvendigvis er det. Det skaber spænding i digtene.

Antologien består af uddrag fra digtsamlinger af fjorten svenske lyrikere, digtene er trykt på både svensk og dansk. Fjorten lyrikere er lidt af et overflødighedshorn. Stor luksus på en måde. Det gør dog også, at mit fokus bliver spredt, hvert uddrag giver bare en anelse om, hvad der kunne vente mig, om jeg sad med hele samlingen. Men sådan er antologiens væsen, og det er kun godt, at nysgerrigheden er vakt.

NY SVENSK POESI åbner med et uddrag fra Ida Börjels KONSUMENTKØBELOVEN: JURA LYRIK. Den tager en del af sit stof fra konsumentköplagen, en faktisk svensk lov, som har til formål at beskytte forbrugeren. Digtene vokser frem rundt om den strikse paragraf, og herfra bevæger de sig i et spændingsfelt mellem lakonisk lovsprog og virkelig originale billeder. Som når brochurens varebillede fremstilles i §4b: ’Billedet af varen er virkeligt (…) Det er indbildt med kærlighed, som var der i det et klynkende liv.’ Det er hårdt og godt skrevet. Sammenstillingen ’klynkende liv’ er stærk, i den hører jeg på én gang pivende plastikfidus og varm hundehvalpelyd.

Börjels digte er kolde, trods det opstår der en sær tilstedeværelse i relationen mellem køber og sælger og vare. Det ser jeg for eksempel i digtet ’Varens aflevering, varens afhentning’, hvor det lyder:

– Sker det over disken, sørg om muligt for at begge parter samtidigt og med åbne sanser holder varen inden sælgeren giver slip, minimer det tidsforløb hvor vare svæver i luften, på vej væk fra sin sælger, på vej hen til sin køber

Det tænkte øjeblik, hvor sælger og køber begge holder varen, er næsten intimt. Det er uhyggeligt, at forbindelsen kræver varen for at eksistere. Varens varsomme overlevering kan desuden minde om den blide håndtering af et spædbarn, der går fra arm til arm, det er både ubehageligt og flot.

I Anna Hallbergs MIL lyder det ’vinger, hoveder, lårben knækkes’ og i et senere digt ’hoveder, vinger, lårben strækkes’. En betagende gentagelse. Der er en grillkylling til stede i digtene, men den messende opsplitning af dyret står aldrig i direkte forlængelse af kyllingen, sammenhængen bliver utydelig, den messende gentagelse lyder som vold.

Sætningerne i Hallbergs digte er rykket rundt, så forbindelsen ikke fremstår åbenbar, der er ingen kausalitet. Hver observation står ensomt rammet ind af punktummer. Det er kun ganske få steder, jeget træder frem, så jeg forstår, at sætningerne det meste af tiden må sprede sig fra én bevidsthed. Som man kan se i citatboksen, er Hallbergs sætninger lokkende og smukt forrykte.

Digt-uddraget fra Johan Jönsons IFØLGE ARBEJDSSKEMA (læs uddrag her) er også interessant, det er digte, som beskriver industriarbejdets slid, faktisk en form for arbejderlitteratur. Jönsons digte er måske de af antologiens digte, der arbejder mest med den formelle opsætning af bogsiden. Digtenes form varier mellem skema, dagbogsoptegnelse, og en ærkelyrisk opsætning, hvor linjer og ord svæver frit på hvidt. Til gengæld skriver Jönson, som en af antologiens få, gennem et mere ukompliceret jeg, som for at binde de mange former sammen.

Det kunne være spændende at sammenligne Jönsons IFØLGE ARBEJDSSKEMA med franske Leslie Kaplans OVERSKRIDELSEN-FABRIKKEN (1982), Kaplan skrev sine digte om fabriksarbejdet gennem et ‘man’, fordi man på fabrikken ikke kan være et ‘jeg’. Det er en voldsom oplevelse at læse Kaplans digte, for sætningerne lægger sig så nært til én krops erfaringer, men indeholder ikke jegets psykologiske enkeltoplevelse. Mod Kaplans digte bliver Jönsons en anelse abstrakte:

– og den fosforescerende immaterie // fortsætter stilhed og fiktionens overflod // flydende metallegeringer og, fremadretningen, // på stedet øjeorgan, uden kropslighed, et // med de ternede farver.

Arenas antologi NY SVENSK POESI er fuld af virkelig gode digte, der lader poesikonventionerne briste og den er et fint trin på vejen til læsning af mere skandinavisk poesi på tværs af grænserne.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Antologi, Digte,

Læs også