Virkelig venstrefløjsthriller – Peter Øvig Knudsen BLEKINGEGADEBANDEN 2 – DEN HÅRDE KERNE
Kun virkeligheden overgår fantasien. Sådan er det også med bind II om Blekingegadebanden, der bruger virkeligheden som materiale i en ren thriller. Projektet lykkes, om end fortællingen er tættet med alle de detaljer, den kan bære.
Citat
Efter at have opgivet selv at udføre de ambitiøse kidnapningsplaner i Sverige vendte gruppen tilbage til den modus operandi, som havde vist sig succesfuld i efterhånden ti år: Hurtige og velforberedte væbnede røverier i det storkøbenhavnske område. Formålet var som hidtil at skaffe økonomiske midler til kammeraterne i ‘Fronten’. (…) Som et gruppemedlem har formuleret det: ‘Man kan gå på arbejde som normalt, derefter tage ud at kigge på pengetransporter et par timer – og så køre hjem til konen og drikke kaffe.’
Peter Øvig Knudsens projekt er tobenet. Det ene ben løber på et bredt spor af fakta, researchet journalistisk og historisk ned til mindste detalje. Det andet forfølger et fiktionsspor og formidler fakta ved hjælp af fortællemæssige greb kendt fra skønlitteraturen. Forfatteren har haft Søren Ulrik Thomsen til at tjekke, at dokumentationen holder hele vejen igennem. Fiktionssproget har Peter Øvig Knudsen trænet ved at læse sig ind på forfattere, der mestrer kunsten at lade læseren hænge på en cliffhanger. Det lykkes.
Glimtvist skæmmes læseoplevelsen dog af et utal af detaljer – opremsninger af indkøb til planlægning af en forbrydelse, fx. Det er som om, forfatteren kommer eventuel kritik i forkøbet ved at hælde troværdighed i form af konkrete detaljer på fortællingen. På den anden side er det måske ikke konkret nok. Weekendavisens anmelder Frederik Stjernfelt har netop opfordret forfatter og forlag til at udgive det komplette kildeapparat særskilt – for fremtidens historikeres skyld. Det er svært at bruge en roman i fremtidens (efter)forskning. Projektet er altså ikke uproblematisk, til gengæld er det en frydefuld måde at indtage en kompleks sag på.
Bind II tager sit afsæt i 80’erne, hvor de unge idealister fra del I bliver voksne og for nogles vedkommende får børn. De lever som såkaldt almindelige mennesker, alt imens de planlægger det ene røveri efter det andet i dæklejligheden i Blekingegade. Anderledes berørte bliver de i forbindelse med den storstillede kidnapningsaktion, de planlægger. En svensk milliardærsøn skal indespærres i en kasse i en måned. Resultat: 300 millioner kroner fra den rige far direkte til PLFP. Den aktion bliver begyndelsen til enden for banden. Flere medlemmer begynder at falde fra hinanden, og på selve dagen for kidnapningen dropper de det – af moralske årsager, hævder de selv. Røveriet i Købmagergade bliver det næste store projekt, og bogens minutiøse gennemgang af kuppet er nervepirrende. Detaljetætheden er så stor, at et kort over hvor præcis på de smalle gader i indre by flugtbil og politibil positionerer sig, ville have været en fin læserservice.
Vi følger den hårde kerne helt ind i retssalen, hvor de højeste straffe lyder på 10 år. Men ikke for mord. Det er endnu ikke opklaret, hvem der affyrede det skud, der tog livet af en 22-årig betjent. Dengang var der ikke kollektiv straf – det er der i dag. Hemmeligheden MÅ være tung at bære. Især i dag, hvor tiden og tankegangen ikke er nær så kollektiv, som da banden startede deres idealistiske foretagende, nu hvor bandemedlemmerne må opleve at blive navngivne figurer i en bedstsælgende thriller, og der er en film på vej.
Som Informations kulturredaktør Peter Nielsen har sagt i en leder, så kommer fornyelsen i dette års boghøst blandt andet fra bøgerne om Blekingegadebanden, der sætter nye standarder for dokumentarisme og fra GRÆNSELAND, Brügger og Thomassens bog om Tøndersagen, der eksperimenterer med de journalistiske former i en fortælling. Virkeligheden overgår ikke bare fantasien, den nærmer sig også litteraturen i disse år.
