Virkelighedens heltinder – Maria Helleberg KVINDER DER FORANDREDE VERDEN
Maria Helleberg tegner 43 stærke portrætter af de kendte og glemte kvinder, der på hver deres måde fik indflydelse på verdenshistorien.
Citat
I 1903 modtog hun og hendes mand Nobelprisen i fysik sammen med Henri Becquerel. Oprindeligt var det meningen kun at give prisen til de to mænd, men en progressiv svensk matematiker beklagede sig, og man enedes om, at Marie Curie undtagelsesvis kunne accepteres som modtager.
Kan man gøre en forskel, når man hverken har stemmeret, mulighed for uddannelse eller adgang til offentlige embeder? Sandheden er, at vi ikke skal mere end 100 år tilbage i danmarkshistorien for at finde en tid, hvor kvinder forventedes at passe hjemmets kødgryder, og ser man på verdenshistorien, så har ‘det svage køn’ flere steder fortsat meget at kæmpe for.
Og at det kan lade sig gøre at ændre mere end sin egen situation ved indædt at kæmpe for sin ret til udfoldelse, det er de 43 portrætter i Maria Hellebergs KVINDER DER FORANDREDE VERDEN gode eksempler på. De er alle kvinder, der på hver deres måde og inden for hvert deres område gjorde en forskel, både for sig selv, for kvinder og for verden.
Maria Hellebergs fortællinger starter under Den Franske Revolution med fem portrætter af 1700-tallets stærke kvinder, fra hvem hun formår at trække en lige linje helt frem til vore dages modige pakistanske pige Malala Yousafzai. Undervejs kommer vi rundt om vidt forskellige kvinder, der ikke bare levede i forskellige tider og lande, men som også havde vidt forskellige styrker og udfordringer. Fælles for personer som Jane Austen, Jenny Lind, Marie Curie og Moder Teresa er måske, at de ikke så deres køn som en begrænsning, men at de på hver deres måde opnåede resultater, der af deres samtid blev opfattet som utænkeligt. De gjorde ikke bare en forskel for kønskampen, men derimod for verdenshistoriens gang.
De 43 portrætter er skrevet i en essayistisk stil med tydelig fortælleglæde og entusiasme. I hvert essay bliver vi grundigt præsenteret for én af kvinderne, og vi hører om både baggrund, opvækst og det professionelle liv. Helleberg stopper dog ikke her, men formår også at tegne de samfundsmæssige rammer, som den enkelte kvinde levede under. Historierne er spændende og velskrevne, og Hellebergs engagement er så smittende, at man som læser både bliver underholdt, klogere og inspireret.
Spændvidden i bogens udvalg er stor, og man kunne frygte, at en bog, der både skal rumme Mary Shelley, Ulrike Meinhof og Diana Spencer kunne mangle en rød tråd. Dette er dog på ingen måde tilfældet. Og selvom udvalget altid kan diskuteres, og man f.eks. kunne spørge, hvorfor verdens første it-programmør Ada Lovelace ikke er at finde blandt bogens portrætter, så har Helleberg med sit frie valg af kvinder både formået at tage chancer og at komme bredt rundt geografisk såvel som fagligt.
Bogen er opbygget kronologisk, og forrest finder man som læser en oversigt over de kvinder, der er portrætteret. Formen gør, at man som læser sagtens kan læse de enkelte portrætter enkeltstående, men man kan også læse værket i sammenhæng og på denne måde få en både medrivende og informativ fortælling om de kendte og glemte – de særlige og helt almindelige – kvinders vilkår og muligheder de seneste 300 år.
KVINDER DER FORANDREDE VERDEN er et flot og helstøbt værk, der pynter på bogreolen hos mænd såvel som kvinder. Historierne er nemlig ikke bare spændende og underholdende læsning, det er også 43 stærke portrætter af modige kvinder, vi fortsat kan takke for meget i dag. Og selvom vi også i vores tid (heldigvis) har modige kvinder, så vil portrætter som disse uden tvivl kunne bidrage som forbilleder og inspiration for fremtidige heltinder. Helleberg slutter da også sit værk med et portræt af Hillary Rodham Clinton, der meget sigende har fået underoverskriften Fremtiden? Om den vestlige verdens supermagt USA langt om længe er klar til en kvindelig præsident, det vil vise sig inden udgangen af 2016.
