Selv ikke noget så uberegneligt som en hel dags tørvejr kan stoppe litteraturen. Den sejler ufortrødent din egen sø. Også på Roskilde Festival.
Med sin nye bog VEJRUDSIGTER griber Peter Laugesen tilbage til de bogstaveligt talt tynde bøger, han skrev over flere perioder for 30 år siden. Således vendes bunken i et af dansk litteraturs mest omfangsrige forfatterskaber.
Uforfærdet toner hver af Folketingets syv partiers ungdomsorganisationer rent flag, lyder det pompøst, men ganske nøjagtigt på dette debatskrifts bagside. For her er ganske enkelt tale om noget så sjældent som rendyrkede politiske visioner uden forbehold og uld i mund.
Denne filmbog er som et kulørt blad: masser af billeder, små faktabokse og overfladiske beskrivelser. Dejlig at bladre skødesløst igennem i sommervarmen, mens man fantaserer sig selv om til en glamourøs 30’er filmstjerne.
En knytnæve af en roman kalder forlaget Jonas T. Bengtssons SUBMARINO, som snarere er en målrettet og kraftig mavepuster, der efterlader dig drænet for luft, men med en læseoplevelse ud over det sædvanlige.
'Jeg er ikke lighedsfundamentalist' siger manden, der lancerer begrebet 'en ny ulighed', en storstilet plan for mere lighed og i øvrigt ønsker sig en lighedskommision, en ny lighedsstrategi og øget fokus på - du gættede det - lighed.
Imponerende afrikansk roman om krigens grusomhed og kærlighedens styrke.
Det største problem med David Læbys nye miniroman er ikke, at den ustandseligt vil forklare alt til døde. Det største problem er derimod, at den gør bøsse til synonym med selvoptaget infantil idiot.
Heideggers superklassiker fra 1927 er endelig og overordentlig imponerende oversat til dansk. Et pragtværk af en bog der er nogenlunde ligeså vanskelig, som den er spændende.
Hvad har Niels Lyngsø ild i? I røven, i biblioteket og i en ny digtsamling, der vender op og ned på forfatterskabet.
Zadie Smiths nyeste roman lever op til (næsten) samtlige udbredte forestillinger om, hvad en god roman skal indeholde. Måske er det derfor, den bliver lidt kedelig?
Efter i lang tid at have været nærmest umulige at opdrive er to af Canettis lettere fordøjelige værker igen tilgængelige på dansk. Selvom det ikke er forfatterens væsentligste bedrifter, er de bestemt et ekstra kig værd.
På en strittende plade krydser digter Lone Hørslev og musiker Mads Mouritz pen med guitar.
Norske Hanne Ørstaviks to miniromaner fra forrige årtusinde kommer nu i dansk dobbeltudgave. For karaktererne i begge bøger kniber det med at opføre sig menneskeligt.
Digte kan være smukke. Digte kan være morsomme. Digte kan være grimme. Digte kan være beåndede. Digte kan være galdeopstød på vers. Henrik Nordbrandts digte i BESØGSTID er det hele på en gang.
Anmelderen ser sig selv namedroppe på det utroværdigste med det ene formål at komme ind under manken på Morten Søkildes nye autistiske sonetkrans.
Suverænt og stilsikkert debuterer Morten Søkilde med både superstramme og løsagtigt frigjorte årstidsdigte, fremskrevne i en inspirerende formel spændetrøje.
Paul Austers SAMLEDE DIGTE er håbløst studentikose, ja nærmest ulæselige i al deres patetiske storladenhed.