Der bliver pustet nyt liv i den gamle, glemte og udskældte jugendstil med indføringen i Alphonse Muchas kunstværker. Et projekt, der vinder på lækkert layout, flotte billeder og gode kommentarer - men med fare for at modarbejde sig selv.
Curtis Sittenfeld giver i KLASSE den berømmede amerikanske ’sociale mobilitet’ en ordentlig omgang i vridemaskinen og lader samtidig hånt om svagt nedsættende prædikater som ’chiclit’.
Den redaktionelle målsætning for PIST PROTTA er lige så prægtig som den er præstationsangst-fremkaldende: at genopfinde sig selv som tidsskrift både hvad angår form og indhold hver eneste gang. Lykkes det så hver gang? Njarj – i nr. 57 er det tanken, der tæller.
I MULTIVERSET ER DEMOKRATIET ENEVÆLDE er en bog fyldt med stemmer, som snakker meget, men siger for lidt. Trods et til tider interessant samspil mellem tekst og grafik er rablerierne mere hovedpinefremkaldende end inspirerende.
Med en sproglig fatning helt i særklasse blæser Pablo Llambías’ nye roman enhver skeptisk læser bort med blæsten og havner et sted, hvor meningen med livet stikker op af jorden.
Kiplings klassiske fortællinger om suveræne enere blandt dyr og mennesker foreligger i en ny oversættelse – pragtfuldt illustreret af australieren Robert Ingpen.
Forfatteren kan lidt af det hele, gør desværre meget af det samme, men er en sand mester i at tegne tresser-ungdom, så det synger i øjnene.
Den åbenlyse storhed i Brochs modernistiske hovedværk skal på ingen måde betvivles. Der skal bare på det kraftigste advares om, at dette er en urimelig svær bog at komme igennem.
Bukdahls nye digte råber op og ter sig som de urolige drenge i klassen og skygger således for den mere tænksomme og stille Lars, der faktisk har rørende og enkel poesi at byde på.
Vi hører om Einsteins liv og arbejde. Vi hører om hans syn på atombomben, på forholdet mellem religion og videnskab, og vi præsenteres for livets store spørgsmål: Hvad er verden, hvad er tanken og er der overhovedet noget? Romanens idé er god, men uforløst, og ender desværre i filosofisk navlefnuller.
Der er al mulig grund til begejstring over den her amerikanske nyklassiker om to jødiske fætre i tegneseriehæfternes guldalder i USA. Den er ganske enkelt en af de allerbedste udgivelser på dansk i år og et absolut must for alle tilhængere af den gode fortælling.
Linsen er slebet når Bredsdorff kigger dybt i sjælens mørke gemmer. Igen har han skrevet et fremragende stykke litteraturhistorie.
Hør hov, vi blev lovet et mesterværk...!?
Hvem har i grunden overvejet, hvordan det er at være forælder til en afdød terrorist? Det har en af Tysklands store forfattere, og det er der kommet en flot og foruroligende underspillet roman ud af.
I denne genudgivelse fra 1969 giver den dengang nyuddannede teolog Jan Lindhardt en introduktion til en af den politiske tænknings centrale skikkelser og antyder samtidig, at Machiavelli skulle have haft en finger med i sekulariseringsprocessen.
Martínez inviterer læseren med på en følelsesfuld rejse rundt i Buenos Aires’ stormfulde historie. Romanen er en letbenet dans i byens livlige gader og samtidig en forførende hyldest til den stolte argentinske hovedstad.
Kritikere af forbrugersamfundet styrker i virkeligheden de onder, de vil til livs. Verden skal ikke forbedres gennem revolution, men ved evolution. Sådan lyder de interessante og vigtige tanker i REBEL, der desværre ikke kan levere en holdbar argumentation.
Et virilt og provokerende sprog redder ikke DBC Pierre fra at undgå toernes forbandelse. Set i det uundgåelige lys af debutromanen, VERNON G. LITTLE, er LUDMILLAS GEBROKNE ENGELSK for meget overflade og for lidt substans.

