Henrik Nordbrandt og Pia Kjærsgaard får sig en høflig sludder for en sladder om muslimer og alting og ingenting. Det var der ingen, der havde behøvet at skrive ned og udgive.
Morten Sabroes nye roman er et roterende bolche fyldt med de to mest ufejlbarlige publikumsfavoritter: vold og sex.
7-9-13 for, at Grotrian fortsætter med at levere blå heste og ingefærstrande, og et rent 13-tal for hans nye digte.
De kan godt begynde at skrive turistbrochurerne om i ”Smilets By”. Elsebeth Egholm er tilbage i toptunet stil og iscenesætter atter engang Århus som multikulturel slagmark.
Peter H. Olesens anden digtudgivelse på mikroforlaget Adressens Forlag er kortere end kort og har lidt for travlt med ikke blot at ligne sig selv.
Der ligger et grundigt forarbejde bag Vidinos omfattende bog om al-Qaeda-netværkets udbredelse i Europa. Med et overvældende bevismateriale i baghånden argumenterer han for en strengere europæisk lovgivning i kampen mod den islamistiske terrortrussel.
Debuterende afgangselev fra forfatterskolen 2005 Sissel Bergfjord imponerer med roman, der foregår på øde steder – både på landkortet og i den fælles familiære erindring.
Kunst og liv sammenflettes på fineste vis i Saabye Christensens nyeste værk. Modellen er på en gang et fascinerende portræt af en smuldrende famlie og en metaroman, der tematiserer sig selv som kunst på en måde, så alle kan reflektere med.
Anden del af Sondrup-trilogien byder på gamle kendinge omkring Horsens Fjord og er en god gang underholdning, hvis ellers man kan kapere forfatterens hang til litterære referencer.
Det er de helt tunge kulturhistoriske begreber, der er i spil, når Rune Engelbreth Larsen beskriver humanismens opståen i renæssancens smeltedigel af tanker og ideer. Resultatet er et særdeles vellykket og velskrevet stykke idéhistorie.
KRITIK #180 byder på artikler om aktuelle emner som terror, ytringsfrihed og islamisme samt kritik af skønlitteratur og fagbøger.
I den moderne western, DE RØDE HESTES NAT, giver James Lee Burke sig tid til at fordybe sig i karaktertegningerne og beskrivelserne af Montanas maleriske landskab - til tider på bekostning af plottets fremdrift.
Pia Tafdrup registrerer sin fars forfald og langsomme gliden mod glemsel og død. Resultatet er en smuk og enkel digtsamling om smerten ved at miste og blive mistet, men også med håb om løsningen på regnestykker i ’Tabets tabel’, der ikke vil gå op.
Den engelske krimilady Ruth Rendell, der skriver under pseudonymet Babara Vine, har skrevet en såkaldt ’psykologisk spændingsroman’, der er lige så overraskende og uhyrlig, som en kop Earl Grey te serveret på slaget fem.
71. udgave af DEN BLÅ PORT forklarer en gang for alle, hvad det er, der er med den koboltblå pjerrotdragt i Pablo Llambías’ RÅDHUS.
Grønfeldt fravælger det ydre drama og lader i stedet sin bog stå og falde med hovedpersonen. Desværre kan denne ikke bære ansvaret.
Det er svært ikke at blive frustreret, når en roman er plotmæssigt fantasiforladt og samtidig har en påfaldende ligegyldig hovedperson. Men skotske Ali Smiths danske debut er faktisk – klichéer og moraliseren til trods - en nogenlunde læseoplevelse.
Historien om en husmors kamp med misundelse og medisterpølse i 1930ernes Danmark er en fin beskrivelse af en kvindes angst for potentielle katastrofer i både hendes lille private verden og i det store Europa, der ikke ved om endnu en krig er på vej.