Bulgakovs sære, satiriske roman fra 1925 om en gadekøter, der får transplanteret kønsdelene fra en afdød bolsjevik, er kommet i en ny dansk udgave. Værket balancerer fermt mellem det dystre og det komiske og spræller stadig af liv på trods af sin alder.
Naja Marie Aidt har skrevet en stak noveller, der emmer af lede ved tidens X- og Y-akse: Hedonisme og Selvrealisering. Aidts idiosynkratiske anstrengelse virker ligeså selvretfærdigt missionerende og omsonst, som når håndboldjernet Anja Andersen troner i en alt for stor t-shirt med påskriften: ’Fuck janteloven.’
Turen går til hjemsøgte slotte og herregårde i et Danmark befolket af kæmpeslanger, spøgelseshunde og djævletilbedere. Lars Thomas har skrevet en rigt illustreret rejseguide til mystiske steder i landet, komplet med kørselsvejledning og parkeringsmuligheder.
Patricia Cornwell får på trods af sine gode intentioner ikke gjort sin seneste krimi SPORFUND til andet end en jævnt hen kedelig bevægelse fra a til b.
Ideen eller utopien om verdensborgeren er endnu ikke blevet realiseret, heller ikke med denne bog. Men Kemp går i den rigtige retning.
Virkeligheden, livet og døden rammer personerne som en forhammer i de barske og kyniske fortællinger om den golde, jyske egn, Himmerland, og som læser må man holde bogen lidt i strakt arm.
Frank Sebastian Hansen har pakket rejsetasken og fundet polaroidkameraet frem for at levere (endnu) et blik på hverdagens upåagtede perler.
Efter Islandsturen i SMUKKE BILER EFTER KRIGEN (2004) har Lars Frost angiveligt ikke stillet kufferten tilbage i bunden af garderobeskabet. Vi skal ud og se verden, og det kommer vi med den nye lille samling af gamle tekster, der helt og aldeles vender på tværs.
Enrique Vila-Matas har begået en vidunderlig lille perle af en bog, der skildrer en række af den moderne litteraturs mærkværdigste skikkelser.
Rainer Maria Rilke, der havde så prominente læsere som Hans-Georg Gadamer og Ludwig Wittgenstein, skrev i 1910 dette hovedværk. Østrigeren iagttager med Maltes danske øjne den franske hovedstad og kredser om fødsel og død i poetisk forstand.
Jo flere gange man læser Mortensens digte, jo bedre bliver de. Hverken fordi de er specielt dybsindige eller sværttilgængelige – for det er de ikke, men fordi deres kvalitet ligger i en let, ukunstlet sprogtone, som forplanter sig efterhånden.
På Peter Thielsts LILLE forlag er netop udkommet et seriøst og engageret værk om Foucaults filosofi, der passer formidabelt ind i den stride strøm af oversættelser af Foucaults værker.
Hvis man hører til de mange, der er blevet temmelig fed up med nationaldigteren på det seneste, skal man tage og læse Henrik Wivels seneste bog, hvor H. C. Andersen gør en overbevisende figur som rejsefører i Portugal.
Det er vintage Leth, det er erotisk så det driver, det er kompromisløst og det er intet mindre end årets hidtil bedste digtsamling.
Haiku er en fest. Det slår Christian Bretton-Meyer og Søren Petersen fast i deres seneste prisbillige men materialelækre bog.
Hvis blot alle kanoner sagde 'Bang', i stedet for 'Bum', ville verden være et bedre sted at leve. Der ville dog formentlig ikke blive udgydt færre tårer! I hvert fald ikke, hvis skytset var VED VEJEN, som er blandt de 12 litterære værker, kulturministerens kanonudvalg har udpeget som must-reads.
Fødderne er solidt plantet i Syditaliens tørre, stenede jord. Til gengæld er der højt til loftet i denne slægtsroman, hvor de store ord får luft under vingerne. Det handler om Liv og Død – skrevet med litteraturens mest højtidelige kapitæler.
Som svar på sidste års VELFÆRD TUR-RETUR leverer Trine Vendelboe Juul en væsentligt anderledes skildring af det kulturpolitiske klima i Danmark. Sammen med ni fremtrædende skikkelser fra den humanistiske front taler hun for mere konstruktive dialoger i den aktuelle kulturkamp.