Der bliver uddelt kagerulleslag til både højre og venstre, når den gamle grundtvigianer tager nogle af gårsdagens mediesager op. Selvom holdningerne aldrig bliver trivielle, er det hele bare lidt for rodet og lidt for sent ude.

Det er glædeligt, at forlaget Aschehoug har satset på en nyudgivelse af Anne Franks dagbog, men for læsere, der i forvejen ligger inde med udgaven fra 1993, er der ingen grund til en geninvestering.

Knud Romers fortælling om en opvækst på Falster appellerer både til hjertet og lattermusklerne. Og er usædvanligt velskrevet.

Der er intet nyt under solen i Wambergs biografi om nationalmyten Christian IV. Til gengæld har bogen et flydende sprog i en varm tone, og den holder sig hovedsalig til det dramatiske samliv mellem kongen og Kirsten Munk. Resultatet er en yderst underholdende biografi.

Langvad debuterer med sit svendebrev fra Forfatterskolen knuget i hånden. Hun leverer godt håndværk, præcis timing og ikke mindst er hun på pletten med helhjertet og -hjernet engagement i det samfund, der omgiver hende.

Historisk 'what if' bog, der fremragende opbygger en uhygge og frygt, men som slutter alt, alt for let.

Fra Peru til Rusland kender litteraturen ingen grænser, men det gør DEN BLÅ PORTs efterhånden skabelonagtige sammensætning til gengæld. På en god mintgrøn måde.

Wilsons første roman på dansk er et godt bud på årets feriekrimi – for dem der tør. Det er nemlig en lang rejse gennem fortrængninger, og man vil uvægerligt spørge sig selv: Hvad er det, jeg ikke vil se i øjnene?

Endelig er serien om slægten Dane kommet på rette spor. En ny forfatter formår både at gøre sine personer levende og tematisere den danske middelalders modsætninger. Og så er bogen meget mere saftig end sine forgængere.

Det er småt med optimismen i en af USA's for tiden mest roste forfatteres blodige roman om lov og lovløshed i grænseområdet mellem Texas og Mexico. McCarthy skriver med saft og kraft, men tegner et billede af USA, som er for stiliseret til rigtigt at begejstre.

Der har været langt imellem de blot tilnærmelsesvis positive anmeldelser af Søsser Krags erindringer om farmand. Men bogen er ingenlunde uinteressant.

Skulle en, der ikke vidste bedre, give et signalement af Peter Adolphsen, ville indsunken brystkasse, digitalarmbåndsur og blankslidte cowboybukser med klar aftegning af lakridspastilæske på baglommen helt sikkert være blandt hovedpunkterne. Tag dog ikke fejl: Adolphsen er nok en træmænd med egen besværede måde at sige tingene på, men hans kantede facon er omvendt meget svær ikke at knuselske.

ISRAEL POTTER serveres langt om længe for de danske læsere og byder nu og da på uforglemmelig underholdning og lurendrejerfilosofi i verdensklasse. Desværre er der lidt for langt mellem godbidderne, og hvis man endnu ikke har gjort sig bekendt med Melville anbefales det at starte andetsteds.

Claus Blok Thomsen optrævler systematisk regeringens indvandrerpolitik i ny bog. Det er både grundigt og velfunderet, når lovgivningens konsekvenser bliver gået efter i sømmene, men sjældent rigtig chokerende, da det meste er blevet sagt før.

I bogen undersøges forholdet mellem fiktion og virkelighed i en række nyere danske romaner. Lektor Behrendt udviser både vid og formidlingsevne, men bogen kunne sagtens have været 100 sider kortere.

ZORRO er et kappe- og kårdeeventyr, men også en kærlighedsroman, der driver af blod, sved, tårer og tillægsord. Allende indfanger en verden, hvor det onde er rigtig ondt, og det gode er rigtig godt. ZORRO er af sidstnævnte kaliber.

Den svenske nobelpristager er stjernen. Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt holder spejlet. Og det er hendes monotypiers spejlbilleder af digtsamlingens stemninger, der lyser klarest op på stjernehimlen i Aftenlandet.

STREGKODEN er så mislykket en bog, at det rejser spørgsmålet, om ikke forfattere og forlag burde overvåges lidt nøjere?