Forfatteren, der er bedst kendt for sine børne- og ungdomsbøger, viser med et bundt fortællinger om tid, tro og gamle mænd med nytårshatte, at han er ny i novellegenren men også en mesterlig menneskekender.
Forholdet mellem kontrolsamfund og den personlige frihed sættes til debat i Svend Åge Madsens nye roman. Det gøres med et fragmenteret sprog og forskellige fortællervinkler, som både understreger bogens tematik på fineste vis og tildeler læseren en speciel rolle.
At være moderne er ifølge franske Bruno Latour ensbetydende med at skelne skarpt mellem menneske og natur, mellem politik og videnskab. Men hvad med hybride fænomener som genmodificeret majs, forurening eller mobiltelefoner? Måske har vi aldrig været moderne?
Lige præcis, hvad Socialdemokraterne pt. står for, er egentlig lidt af et mysterium. Derfor er det et velkomment indlæg, når en af fortidens partispidser genopfrisker det ideologiske tankegods.
BLÆK er en lækker og omfattende antologi med 28 danske bidragsydere, der både viser mediets bredde og er frækt polemiserende. Smæk for skillingen, men også lidt unødvendigt upædagogisk og ikke for den grønne læser.
Østeuropa indtager det magelige Vesten i Fay Weldons ironiske roman EN STOR FAMILIE, der giver det moderne parforhold hårde ord med på vejen og samtidig sætter spørgsmålstegn ved kvindefrigørelsen.
Med sikker hånd maler kunsthistoriker Lise Svanholm en række levende portrætter af kvinderne bag de danske skagenskunstnere. Portrætterne illustrerer succesfuldt den sagnomspundne kunstnerkoloni, der forargede og fascinerede datidens samfund med deres utroskab, vilde fester og aparte parisermode.
Lort og bizarre mirakler er sammen med fortrængt seksualitet, filosofi og en Kristus-hermafrodit nogle af de ting, som Jodorowksy og Moebius udsætter læseren for med DET KRONEDE HJERTE.
Schweiziske Robert Walser står i dag som en af modernismens store forfattere – ikke mindst på grund af en gådefuld skotøjsæske, som blandt andet indeholdt den roman, som er blevet kendt som RÄUBER-romanen. Den er nu kommet i en glimrende dansk udgave.
”Sexdoktoren” Alfred Kinseys excentriske liv og levned er en kontroversiel, spændende og saftig historie. Den bliver bestemt ikke ringere af at blive genfortalt af en af Amerikas bedste nulevende forfattere.
DIN MISBRUGER må nødvendigvis fejle i forsøget på at opfylde sin egen ambition om at forandre verden, men som digtsamling er den aggressivt og desperat vellykket.
Tegneserier er blevet hippe, og KULTURO har lavet et temanummer, hvor der vanen tro skydes med spredehagl.
Den forkromede narrative sammenhæng er fraværende hos John Gray, som i stedet reflekterer løst over modernitet, positivisme, kristendom og Al Qaeda i sin lille filosofiske bog. Men den manglende sammenhæng er måske en pointe?
En billedkunstner tager sit kamera med ud i haven. Piller ved stort set alle de ikke-idiotsikrede knapper, der findes på sådan et apparat, og knipser løs i mikromiljøets krat og krinkelkroge. Resultat: en begavet og befriende fornyelse af det ordinære havefotografi.
Lars-Henrik Schmidts lille vredeslære er et forsøg på at stille en socialanalytisk diagnose af den tiltagende vrede og uro i verden. Hele projektet løber desværre ud ad en filosofisk tangent og bliver alt for rodet og kryptisk.
I en (temmelig) selvstændig fortsættelse af sin roman DOPPLER (2004) udvider norske Loe bekendtskabskredsen og refleksionsniveauet en smule, men fortsætter ellers i vanlig suverænt humoristisk stil.
Forfatteren høster ingen sølvstjerner her. Hans oplæsning er uden konsekvens, svinger mellem vrængen, hvisken og plagiat af Dan Turell, og hans digte byder hovedsageligt på banale analfaserim og bandeord.
Europaparlamentarikeren Dan Jørgensen lader i EUROVISIONER en række fremtrædende forskere komme til orde med deres vision om fremtidens Europa. Det er der blevet en spændende og forhåbentlig debatskabende essaysamling ud af.

