Rasmus Nikolajsen sender læseren på cykeltur ud i en finurlig forfatterhjerne, afbrudt af masser af metapoetiske punkteringer. Det er veloplagt og meget vellykket.
Anne Middelboe Christensens bog om anmelderens rolle er et tiltrængt indspark i en debat, som ellers primært har bredt sig på debatsider og blogs. Mindre velplaceret er indsparket, når der går lærebog og historielektion i den.
Sebalds fortællinger er ikke drevet af et plot, men af uro og længsel, og hans skrift er gennemsyret af bevidstheden om tidens passeren.
De pornografiske scener i Anaïs Nins erotiske noveller fra 40´erne er frække og fantasifulde, men de mange sære historier, der indrammer det
Den korte og længere prosa i RUMMET udfordrer rummet og prøver at sprænge dets grænser. Potentialet er der ikke noget i vejen med, men det var blevet udnyttet mere interessant, hvis samlingen ikke var så forudsigelig.
Kan man lave digte om til tegneserier? Tidsskriftet APPARATUR undersøger forholdet mellem ord og billeder i en overmåde delikat udgivelse, som desværre også er den foreløbigt sidste.
Kim Fupz Aakeson skildrer livet set indefra, helt bogstaveligt. Og det gør han med stor kløgt og humor.
Nanna Goul debuterer med en stilsikker roman, der går i flæsket på byboerens romantiske drømme om simple living og økologi.
Hvordan er man dansk jødebarn i 50’erne, når ingen gider snakke om det? Og kan det også blive interessant litteratur?
Den polske nobelprisvinders samling af prosastykker er spækket med små, kloge refleksioner, der på en og samme tid lukker sig om sig selv og åbner sig mod verden.
Nyt dansk forlag har genudgivet en fandenivoldsk fortælling om druk, hor og postarbejde. Det foregår under bæltestedet, og det er mesterlig underholdning.
Der er godt med modermælk i kaffen i Mette Moestrups nye digtsamling, men man kan stadig smage snapsen.
Flemming Jensen har et projekt: hvis ikke vi var så stædige og fordomsfulde, var verden et bedre sted. Skønt handlingen og karaktererne er et overdrev, er hjertet varmt og smilet stort, når man læser om venskabet mellem MOGENS OG MAHMOUD.
’Smuk som en symaskines og en paraplys tilfældige møde på et dissektionsbord.’ Denne berømte snip har for evigt bundet Lautréamont til surrealisterne, men husk på at Lautréamont først og fremmest er sin egen.
Sjæle krydser tiden som skyer krydser himlen i David Mitchells fremragende roman om menneskers storhed og fald.
Calvinos urbane meditationer fra 1972 genudgives med god grund. Værket er både tænksomt og poetisk – og bør derfor nydes i afmålte doser.
Introvert ekstremisme, som du enten hader eller elsker, fra en af Norges største forfattere.
Her foreligger Peter Kemps forsøg på at stille sig kritisk over for en række aktuelle problemstillinger og deltage aktivt i den filosofiske debat. Desværre er FILOSOFIENS VERDEN fordelt på så mange små bidder, at de tilsammen bliver en alt for stor mundfuld.