Bue P. Peitersen puster en Mick Jagger-dukke op og punkterer den igen, i et sprog så elektrisk lækkert at man får lyst til at smide trusserne op på scenen. Eneste minus er, at der er lidt for lidt.

Journalist Norman Mailer har fået til opgave at dække den hidtil største og vigtigste boksebegivenhed – mesterskabskampen mellem Muhammed Ali og George Foreman i 1974. Når fokus holdes på de to bokseres møde, er KAMPEN et mesterværk.

Man bliver næsten stolt over at leve i et land, med så mange dygtige novelleforfattere. KORT FORTALT. DANSKE NOVELLER 2000-2010 er en enestående novellesamling, som på én gang vidner om nationens store litterære rigdom såvel som dens manglende politiske engagement.

Det er en fornøjelse at læse om Seeligs og Walsers vandringer i det schweiziske landskab med alt, hvad det har at byde på af bjerge, dale, ølstuer og ostetærter.

Endnu en gang demonstrerer Josefine Klougart sine fornemmelser for detaljer og erindringsglimt. EN AF OS SOVER er en stilsikker og smuk roman med helt utroligt mange semikoloner.

Kristina Nya Glaffeys anden bog PADDER OG KRYBDYR begynder rigtig godt, og så går det rigtig galt. En roman om det lesbiske miljø set fra en lesbisk minoritet.

W. G. Sebald bruger en gåtur langs den engelske kyst til at gøre sig en række seriøse overvejelser omkring Europas fortid. Det er en forvirrende og dunkel men helt igennem fantastisk bog.

Murakami skal have tak for at skrive en fængende ikke-naturalistisk roman, også selv om bind 2 ikke helt lever op til løfterne fra bind 1.

Ved den litteratur, som oftest får betegnelsen STOR LITTERATUR (skrevet med versaler), er det de tekniske greb, et uforligneligt og uslippeligt billedsprog eller (skrift)tematikken - der til tider er så uforståelig, at man fortaber sig i de blotte bogstaver - der er det dragende. Ved anden litteratur er det imidlertid den måde, hvorpå der skabes uforklarlige bånd mellem læseren og de personer i bogen, som aldrig har levet, og som hun/han aldrig har mødt.

En historie om en dreng, der får en flyvetur. Skulle det nu være noget særligt? Ja, det skulle det. Faktisk!

Hubert Manias bog er en levende og medrivende skildring af atombombens tilblivelse, som formår at tage livtag med umulige teorier og vanvittige fysikere uden at falde i den dårlige formidlings muddergrøft.

Snevejr og kærlighed er overtråd, mens poesiens revolutionære kraft er undertråd i Jón Kalman Stefánssons roman ENGLENES SORG. Det er lige så iskoldt, som det er hjertevarmt.

Hvad er værre end en død mor? En halv, død mor.

Blocks anden roman graver rørende og dybt i familiens mentale rodekasse og rammer både hjernen og hjertet.

Den canadiske forfatter Alice Munros nøgternt registrerende hverdagsrealisme er - som en fuldendt illustration af det fortærskede forfattermantra ’show, not tell’ - så levende og sitrende, at selv et almindeligt ægteskabsdrama fremstår nervepirrende.

Simon Fruelunds nye roman er kort, hurtigt læst, men nok desværre også hurtigt glemt. Trods enkelte lyspunkter og en pletvis udmærket prosa, overbeviser den langtfra.

KØDET LETTER er virkelig en forfærdelig roman, og med det mener jeg ikke dårlig, men bare ’forfærdelig’ eller ’forfærdende’. Hænder der griber forgæves ud i mørket – sådan kan jeg bedst beskrive det.