I Niels Franks nye bog dækker et tilforladeligt ydre som et busket overskæg over et sæt frådende tænder, der snapper efter dem, forfatteren ikke kan lide. Nårhh...Arrgh!

DEN SPANSKE BORGERKRIG er, som historisk faglitteratur i den lettere genre skal være. Den er spændende, uden at der bliver gået på kompromis med de komplekse problemstillinger, perspektivet er rigt og den efterlader læseren oplyst og nysgerrig efter mere. Den er kort sagt særdeles anbefalelsesværdig.

Det nye dobbeltnummer af SENTURA er bedst beskrevet som en håndmikser i en udkogt gryderet. Håndmikseren har sat sig fast på 3, og låget til gryden er blevet væk. Besynderligt nok er det faktisk et meget smukt syn.

Den eventyrlige beretning om drømmenes ret og kærlighedens kringlede veje fra 1899 er stadig aktuel og fantastisk i begge ordets betydninger.

Erik Kulavigs DET RØDE TYRANNI er et skud forløsende antihistamin for enhver, der er på nippet til at udvikle allergi overfor velfærdssamfundets kringlede politiske system. Der findes altså testede samfundsmodeller, der ikke kan anbefales.

Nyt hovedværk om det danske Finlandskorps udrustning, afsendelse og hjemkomst. Historikeren Jan Ahtola Nielsen har skrevet en særdeles grundig bog om et hidtil overset kapitel i dansk historie.

Efter indtagelse af Lauren Weisbergers eminent underholdende og genuint ubehagelige nøgleroman om livet som ansat ved amerikansk Vogue kan den blotte tanke om et Hermès-tørklæde eller en Jimmy Choo-taske udløse akut og voldsom opkastningstrang.

Grøndahl afsøger på behændig afstand, men med rutineret håndværk terrorismens psykologi og eksistentielle vilkår.

Sorgen er sort, men også smuk. Den franske digter Jacques Roubaud mediterer over det at miste sin elskede og det at indfange vejen til erkendelsen i ord og billeder. Det er smukt, men også sort, sort, sort.

Renæssance rimer på Firenze, det ved enhver – og at familien Medici havde en finger med i spillet, ved de fleste. Men den svenske forfatter Ulla Britta Ramklint tager munden for fuld, når hun på blot 170 sider forsøger at skrive om det hele.

Ursins anden roman har sine lyspunkter, men sætter ikke dybe spor i sjælen på læseren. Den er en noget tyndbenet affære uden de store overraskelser.

John Le Carré roman DEN GODE TOLK har verdenspremiere i dag. Desværre er historien om tolken, der går mod strømmen, ikke den bedste bog, han har begået.

SØLVE er et sammenkog af vise betragtninger, lokal og global historie, madopskrifter og alt muligt andet, som fortælles i Brøggers helt særegne stil, der er elskelig og utålelig på samme tid.

Rushdies nyeste pletskud er en overlegen leg med romangenrer og sprogets smukkeste kringelkroge. Så smid hvad du har i hænderne og tag med på en rejse, der spænder over et halvt århundrede og på tværs af tre kontinenter.

Simon Fruelunds formsikre prosa tager dig med på en hårrejsende rundtur i dit eget nabolag.

KULTURKANON, bogen om 96 danske værker inden for syv kunstarter, er et kulturens kuponkatalog: Rodet, grim, vilkårlig, fyldt med tomme løfter, uinspirerende og uanvendelig, medmindre man ejer en brændeovn.

Med simple virkemidler og god fornemmelse for en kompleks verden forsøger Bernard Cornwell at trænge ind under huden på vikingetidens England. Fortællemæssigt er håndværket i orden, og som læser føler man sig godt underholdt.

I en entusiastisk og vidende fortælling rapporterer journalisten Büscher fra Tysklands grænseegne. Her møder han den tyske sjæl og historie i form af personlige beretninger og nøjsomme observationer over grænselandets særegenhed.